De thailandske myndigheder rapporterede et fald i antal turister på 44,3 % i februar. Faldet i marts må formodes af være endnu større. I hele 2020 forventer landet at modtage flere millioner færre turister end i 2019.
Støt nu
Elefanter i fare for at sulte
Alene i Chiang Mai i Nordthailand har 85 ud af 93 elefantlejre allerede været nødt til at lukke. De elefantvenlige lejre og elefantreservater, vi støtter i Thailand, er på samme måde dybt afhængige af besøgende. Uden indtægter er det svært eller umuligt for dem at tage sig af deres dyr.
For at gøre situationen værre, er det lige nu den varmeste og tørreste årstid i Thailand. Det betyder, at meget græs og løv er tørret ud, og elefanterne har derfor også svært ved selv at finde føde.
Tanwa lever i den elefantvenlige lejr Following Giants
”Det vil være dybt tragisk, hvis denne globale krise betyder enden på elefanternes nyfundne frihed,” siger David Owen. Han er projektleder i World Animal Protection og arbejder tæt sammen med Following Giants, en af de lejre, vi har hjulpet med at blive elefantvenlig.
David fortsætter: ”Mahoutterne er fast besluttede på at gøre alt, hvad de kan for at sikre, at elefanterne ikke skal lide under krisen. Men hvis pengene slipper op, er det meget begrænset, hvad de kan gøre.”
Foder og medicin til elefanterne
Vi træder nu til med ekstraordinær støtte til 12 elefantvenlige lejre og reservater:
Thailand:
Cambodia:
Nepal:
Laos:
Støt nu
Vi hjælper med foder, vitamintilskud og medicin til elefanterne samt stedernes løbende driftsudgifter.
Elefanten Chok i Following Giants
Audrey Mealia, der leder vores arbejde for vilde dyr, siger:
”Disse elefanter er allerede ofre. I en meget ung alder er de blevet fjernet fra deres mødre og har siden haft et hårdt liv med mange afsavn. Endelig har de fået et bedre liv – og nu er de så truet af sult og mangel på medicin. Vi kan gøre en kæmpe forskel for dem ved at give dem ekstra forsyninger, så de kan komme godt gennem krisen.
Bjørnene i Rumænien har også brug for ekstra støtte
Nogle af bjørnene i reservatet Libearty, som vi støtter i Rumænien
Også bjørnereservatet Libearty, som vi støtter i Rumænien, er ramt af krisen. Reservatet har i de seneste år finansieret en del af driften ved hjælp af entréindtægterne fra besøgende. Nu har de været nødt til at lukke deres døre midlertidigt.
Derfor yder vi også her ekstraordinær støtte for at hjælpe reservatet og bjørnene gennem den svære tid.