MandaLao: Et paradis for reddede elefanter

21. Februar. 2018

Tusindvis af elefanter lider, når de bærer rundt på turister eller optræder i shows – men heldigvis er det begyndt at komme flere elefantvenlige alternativer. Et af dem er reservatet MandaLao, som vi støtter.

MandaLao Elephant Conservation er det første elefantreservat i Luang Prabang i det nordlige Laos, hvor de besøgende ikke kan ride på elefanterne. De ni elefanter i reservatet kan frit bevæge sig omkring i 200 hektar frodig regnskov og bakket terræn. Her danner de små flokke, leger og svømmer i floden. 

Elefanten Mae Tu svømmer i floden

”Elefantreservaterne” var ikke ægte reservater

Amerikanske Michael Vogler er en af MandaLaos grundlæggere. Han fik ideen efter en ferie til Laos for syv år siden.

“Jeg besøgte et af de såkaldte elefantreservater her i Luang Prabang. Det viste sig, at elefanterne stod lænket i meget korte kæder, og de bar rundt på hele familier af turister. Det gik op for mig, at det ikke var et rigtigt reservat, og at elefanterne faktisk levede under ret dårlige forhold.”

Michael fik rådgivning af elefanteksperter og slog sig sammen med sine venner Kellen Johnson og Roice Davis om at lave et ægte reservat. MandaLao åbnede i september 2016.

”MandaLao skulle først og fremmest være til for elefanternes skyld. De har arbejdet i skovhugstindustrien eller båret rundt på turister i mange, mange år, og de fortjener fred og ro. Hver dag går elefanterne ud i junglen, hvor der er dejligt køligt, og overalt er der friskt grønt og frugt, som de kan spise. Det er nærmest en slags terapi for dem.”

Elefanten Mae Khams historie

Michael Vogler sammen med Mae Kham (til venstre) og Mae Tu (til højre)

En af elefanterne i MandaLao er Mae Kham, der i 45 år levede under barske forhold. I over 12 år var hun arbejdselefant i skovhugstindustrien, hvor hun hver dag løftede mange tons tunge træstammer. Selvom elefanter er store og stærke, er de ikke bygget til dette opslidende arbejde. Mae Kham endte med at abortere en unge på grund af det hårde arbejde.

Senere blev Mae Kham lejet ud til en elefantlejr, der brugte hende til elefantridning. Her bar hun i årevis rundt på turister – flere ad gangen på en tung sadel med metalstænger, der smertefuldt blev trykket ned i hendes rygrad. 

Da elefantlejren ikke længere ville leje Mae Kham, havde hendes ejere ikke råd til at beholde hende. Så en dag tog de hende langt ud i skoven, lænkede hendes forben sammen og bandt hende med en kort kæde. Der stod hun i to måneder, ude af stand til at bevæge sig og næsten uden mad eller vand.

Heldigvis hørte en medarbejder fra en velgørende organisation om Mae Kham. Han bragte den udsultede og afkræftede elefant til MandaLao. Her blev hun passet og plejer døgnet rundt, indtil hun kom sig. Nu tilbringer hun sine dage sammen med de andre elefanter i det store skovreservat og nyder livet.

Farvel til de sidste lænker

Reservatets fodringsområde

Fordi MandaLao er omgivet af dyrkede marker, følger mahouter efter elefanterne og guider dem væk fra udkanten af reservatet. Ellers ville der opstå konflikter med de lokale landmænd, når de fik ødelagt deres afgrøder. Af samme grund er elefanterne lige nu nødt til at være lænket om natten.

Derfor finansierer vi nu en stor natindhegning til elefanterne i MandaLao, så de kan slippe for at være lænket om natten. Samtidig finansierer vi et stort, indhegnet socialiseringsområde, hvor de kan være sammen uden nogen form for menneskekontakt.

”Indhegningerne kommer til at gøre en kæmpe forskel for elefanterne,” mener Michael Vogler. ”Lænker har været en meget stor del af deres liv. De fleste af elefanterne har i mange årtier været lænket med kæder, der kun er en meter lange. Da elefanterne kom til os, og vi befriede dem for de korte kæder, så de pludselig glade og afslappede ud. Deres ører blafrede, og de svingede med halerne, mens de gik rundt og kommunikerede med hinanden.”

Han fortsætter: ”Når indhegningerne er færdige, får elefanterne endnu bedre mulighed for at være en rigtig flok. Mange af vores otte hunelefanter har stærke moderinstinkter, og de elsker at være sammen med vores lille elefantunge, Kit, der kun er to år gammel. Jeg er sikker på, at de fremover vil passe på ham om natten ved at stille sig beskyttende rundt om ham, sådan som elefanter gør i den fri natur.”


Tong Khun og den to år gamle unge Kit

Endelig et rigtigt elefantliv

MandaLao er et vaskeægte paradis for de reddede elefanter, der lever her. Selvom de ikke kan vende tilbage til den fri natur efter de mange år i fangenskab, har de nu mulighed for at følge deres instinkter og udføre deres naturlige elefantadfærd.

Læs også om det elefantreservat, vi støtter i Thailand >>

 

"Da elefanterne kom til os, og vi befriede dem for de korte lænker, så de pludselig glade og afslappede ud. Deres ører blafrede, og de svingede med halerne, mens de gik rundt og kommunikerede med hinanden.”

Del i dit netværk:

Pinterest Google +