Tiger i spring

Ofte stillede spørgsmål om donationer, medlemskab og støtte

Her finder du svar på de spørgsmål, vi oftest får om donationer, skattefradrag, medlemskab, betalingsaftaler, opsigelse og World Animal Protection Danmarks arbejde for dyr.

Har du brug for personlig hjælp, kan du kontakte Supporter Service på 3393 7212 eller info@worldanimalprotection.dk.

Donationer og fradrag

 

Kan jeg få fradrag i skat for mine donationer?

Ja. Du kan få skattefradrag for donationer til velgørende organisationer på op til i alt 20.000 kr. i 2026 (19.000 kr. i 2025). Både når du støtter os med et fast beløb hver måned, og når du giver et enkeltbidrag.

 

For at få fradraget skal World Animal Protection Danmark kende dit CPR-nummer, så indberetter vi automatisk dine donationer til SKAT. Du kan nemlig ikke selv indberette donationer til SKAT og opnå fradrag.

 

Oplys dit CPR-nr. her


Virksomheder kan opnå skattefradrag for velgørende bidrag for op til 15 % af selskabets skattepligtige indkomst.

Vi skal kende til virksomhedens CVR-nr. for at indberette donationer til SKAT og dermed sikre, at virksomheden får fradrag. Du kan oplyse os virksomhedens CVR-nr på tlf. 3393 7212 eller info@worldanimalprotection.dk.

 

Hvorfor skal I bruge mit CPR-nummer?

Vi skal bruge dit CPR-nummer, hvis du ønsker skattefradrag for din støtte eller vil oprette en PBS-aftale. CPR-nummeret bruges også til at holde dine oplysninger opdaterede, så vi kan give dig bedre service som støtte.


Oplys dit CPR-nr. her

 

Medlemskab og aftaler

 

Hvordan ændrer jeg min nuværende støtteaftale?

Du kan ændre betalingsform, beløb, kortoplysninger, bankoplysninger eller kontaktoplysninger ved at kontakte os.

 

Ring til Supporter Service på 3393 7212 eller skriv til info@worldanimalprotection.dk.

 

Hvordan opsiger jeg mit medlemskab?

Du kan opsige dit medlemskab eller din medlemsaftale gebyrfrit ved at kontakte vores Supporter Service direkte enten på tlf. 3393 7212 eller ved at sende en e-mail til info@worldanimalprotection.dk

 

Vi anbefaler ikke at bruge tredjepartstjenester, der tilbyder opsigelse mod gebyr.

 

Kan jeg fravælge tryksager, e-mails og telefonopkald?

Ja. Kontakt os, hvis du vil fravælge e-mails, telefonopkald eller trykte materialer. Du kan også vælge at modtage vores magasin som PDF via e-mail. Kontakt os på 3393 7212 eller info@worldanimalprotection.dk.

Sådan kan du støtte

 

Hvordan kan jeg støtte med et enkelt beløb eller fast hver måned?

Du kan vælge at donere et enkeltbeløb via MobilePay eller Visa/Dankort eller MasterCard eller støtte med et fast månedligt beløb via MobilePay eller Visa/Dankort eller MasterCard eller oprette en Betalinsservice-aftale. Støt her❤️

 

Via SMS

Du kan oprette en fast betalingsaftale på 50 kr. via din telefon. Du skal blot sende en sms til 1217 med testen BESKYT.

Du kan sende os et enkelt beløb via din telefon. Du skal bare skrive DYRELIV til 1217, så giver du 150 kr. 


Via bankoverførelse

Du kan indbetale et beløb til reg.- og kontonummer: 1551 0006441262.

 

Kontakt og nyhedsmail

 

Er det jer, der har ringet? 

Vi ringer løbende til både nuværende og potentielle støtter for at fortælle om opdateringer, succeser og akutte sager, hvor der er brug for hjælp til dyrene. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er os, der har ringet, kan du herunder se de aktuelle telefonnumre, vi ringer fra:

 

+45 82 13 22 75 

+45 82 13 22 76 

+45 82 13 22 78

 

Kan du ikke finde nummeret på listen, eller er du i tvivl om, hvorvidt det var os? Så kontakt vores Supporter Service på 33 93 72 12 eller info@worldanimalprotection.dk.

 

Hvorfor ringer I?

Telefonen giver os mulighed for at tale direkte med andre mennesker, der interesserer sig for dyr og dyrevelfærd.

 

Når vi ringer, kan det være for at fortælle om vores aktuelle arbejde for dyr, invitere dig til at støtte en kampagne eller blot takke for din trofaste støtte og den forskel, du har været med til at gøre for dyrene.

 

👉 Faste bidrag er særligt værdifulde for vores arbejde, fordi de gør det muligt for os at planlægge vores indsats på længere sigt, sikre at vi kan støtte vores partnerreservater verden over og reagere, når dyr har akut brug for hjælp ved f.eks. naturkatastrofer.

 

Hvorfor har I mit telefonnummer?

Der kan være forskellige grunde til, at vi kontakter dig – f.eks. fordi du tidligere har:

 

  • givet et engangsbidrag til vores arbejde
  • skrevet under på en underskriftsindsamling
  • deltaget i en konkurrence eller kampagne
  • været fast støtte hos os.

 

I forbindelse med en af ovenstående hændelser har du givet dit samtykke til, at vi kunne kontakte dig om vores arbejde. Det kan selvfølgelig til hver en tid trækkes tilbage, hvis du ikke længere ønsker at høre om vores arbejde for dyrene.

 

Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger, i vores persondatapolitik. 

 

Hvem ringer?

Vi samarbejder med professionelle telemarketingbureauer, som kontakter nuværende og potentielle støtter på vegne af os. Vores nuværende samarbejdspartner er The Call Company som ligger i Århus.

 

Vores samarbejdspartnere skal følge vores retningslinjer for god og respektfuld dialog, og du skal altid kunne sige nej tak til et opkald eller en donation.

 

Er det sikkert at oplyse mine oplysninger over telefonen?

Vi forstår godt, hvis du er forsigtig med at give personlige oplysninger over telefonen. Hvis du vælger at støtte World Animal Protection under et opkald, kan det dog være nødvendigt at bede om visse oplysninger for at oprette din støtte.

 

Bemærk: Vi vil aldrig bede dig om at oplyse kortnummer, CVC eller udløbsdato på dit kreditkort. Når du vælger at blive fast støtter i telefonen, vil vi spørge dig om dit konto- og registreringsnummer samt dit CPR-nummer for at oprette en PBS-aftale.

 

Din støtte kan også oprettes gennem MobilePay, hvor vi blot bruger dit telefonnummer og evt. dit CPR-nummer, så du kan få skattefradrag af din støtte. CPR-nummeret bruges også til at holde dine oplysninger opdaterede, så vi kan give dig en bedre service som støtte.

 

Er du i tvivl under et opkald, behøver du ikke foretage dig noget. Du kan afslutte samtalen og kontakte vores Supporter Service på 33 93 72 12 for at få bekræftet, om opkaldet kom fra os.

 

Hvad hvis jeg ikke ønsker at blive ringet op? 

Det respekterer vi selvfølgelig. Hvis du ikke længere ønsker telefoniske henvendelser fra World Animal Protection, kan du fortælle det, når vi ringer. Alternativt kan du kontakte vores Supporter Service, og så får vi registreret i vores system, at du ikke ønsker at bliver kontaktet.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg har haft en dårlig oplevelse?

Det er vigtigt for os, at alle, der bliver kontaktet på vegne af World Animal Protection, bliver mødt med respekt og en ordentlig tone. 

 

Hvis du har oplevet et opkald, som ikke levede op til det, vil vi meget gerne høre fra dig. Kontakt vores Supporter Service på 33 93 72 12 eller info@worldanimalprotection.dk og fortæl os gerne navnet på personen, du talte med, og hvornår. Det gør det lettere for os at undersøge sagen. 

To bjørne bjørne slås for sjov

Få seneste nyt om dyrene

Følg med

Vores nyhedsmail holder dig opdateret om dyrebeskyttelse, vores indsatser og måder, du kan hjælpe dyrene på.

Tilmeld her