Elefanternes dal

16. Juli. 2018

I Elephant Valley Thailand lærer elefanter fra turist- og skovhugstindustrien at leve som vilde dyr igen. Sonja Ordell Johannessen, redaktør i World Animal Protection Danmark, var begejstret efter sit besøg på stedet.

En personlig beretning af Sonja Ordell Johannessen.

På min første dag i Chiang Rai i det nordøstlige Thailand besøgte jeg hvert eneste udflugtsudbyder, jeg kunne finde. Næsten samtlige udflugter inkluderede elefantridning. Det gjorde mig trist. For jeg har med egne øjne set det deprimerende liv, elefanterne lever i elefantlejrene. 

Jeg har set elefanter stå lænket på rad og række i korte kæder. Jeg har set elefanter stå under den bagende sol uden hverken vand eller skygge. Og jeg har set elefanter blive slået og stukket med skarpe jernkroge for at få dem til at lystre. 

Derfor var det også så fantastisk at besøge Elephant Valley Thailand, som vi i World Animal Protection har støttet økonomisk. Det var en åbenbaring at opleve, hvor godt elefanterne har det der.

Den bedste kur mod stress

Roen var noget af det første, der slog mig. Der var ikke noget af den hektiske aktivitet og larm, man oplever ved mange elefantattraktioner. Elefanterne gik og græssede i mindre grupper blandt frodige, grønne træer. Det var afstressende at se på – og det er også afstressende for elefanterne.

Elefanter i naturen spiser hver dag op til 10 % af deres kropsvægt i græs og planter. De bruger derfor det meste af dagen på at gå rundt og græsse. Den mulighed har de ikke i elefantlejrene, hvor de i timevis hver dag skal bære rundt på turister eller arbejde i skovhugstindustrien. I stedet bliver de fodret med sukkerrør og ananasblade, som har et højt sukkerindhold og giver dem mere koncentreret energi. 

Når elefanterne lige er ankommet, skal de lære at bruge mange timer om dagen på at spise. Det sænker deres stressniveau.

Men når elefanterne ikke kan bruge mange timer på at spise, stiger deres stressniveau. Så i Elephant Valley skal de lære at bevæge sig rundt og græsse. I starten guider de ansatte dem, for de gør det typisk ikke af sig selv. I stedet udviser de tvangspræget adfærd såsom at svaje frem og tilbage på stedet – et tydeligt tegn på stress.

Nu må elefanterne igen opføre sig som elefanter

Noget af det, der virkelig gjorde indtryk på mig, var, hvor meget der blev gjort for at lære elefanterne at leve som vilde elefanter. 

I Elephant Valley Thailand får elefanterne lov til bare at være elefanter.

I elefantlejrene bliver elefanterne typisk straffet for at udvise naturlig adfærd. For eksempel må de ikke mudder- og støvbade, for så bliver de for beskidte, når turisterne skal ride på dem. Og de må ikke kommunikere med hinanden med lyde, for så risikerer de at blive for livlige og urolige, og mahoutterne er bange for, at de kommer op at slås.

Nogle typer adfærd kommer hurtigt tilbage af sig selv, mens andre skal hjælpes på vej. En af de ansatte fortalte mig med et stort smil, hvordan de kastede mudder på en ny elefant. Pludselig gik der et lys op for elefanten, og så begyndte den begejstret selv at kaste mudder på ryggen.

Respekt for lyn og fremmede mennesker

Andre typer adfærd tager længere tid at genlære. I naturen opfatter elefanter lyn som et faresignal, der får dem til at søge tilflugt under træer. Men i turistindustrien er de blevet så vant til blitzende kameraer, at de ikke reagerer på lyn. Derfor må de ansatte i en periode guide elefanterne i ly af træerne, når det lyner, indtil de på et tidspunkt gør det af sig selv.

Elefanterne skal genlære noget af deres naturlige adfærd efter at have levet mange år i turist- eller skovhugstindustrien.

I turistindustrien er elefanterne blevet tvunget til konstant at have mange fremmede mennesker tæt på, og de forsøger derfor ikke at holde afstand til mennesker. Det er et problem, hvis de en dag skal genudsættes i den fri natur. 

Derfor er reglen i Elephant Valley, at man som besøgende hele tiden skal holde sig på mindst 15 meters afstand af elefanterne – og helst mere. Så når elefanterne gik i vores retning, trak vi os lige så stille tilbage. På den måde fik de en naturlig fornemmelse for ikke at gå for tæt på fremmede mennesker, og de begyndte af sig selv at holde en respektfuld afstand.

Træning uden tvang

En elefant får ordnet sine fødder. Det er den trænet til ved hjælp af positiv forstærkning.

Ind imellem opstår der selvfølgelig situationer, hvor de ansatte er nødt til at håndtere elefanterne på en måde, der ikke er naturlig for dem. For eksempel hvis de skal have taget blodprøve, renset sår eller efterses af en dyrlæge. 

Træningen, der gør det muligt, er baseret på belønning. Elefanterne får en lækker snack, når de gør, som de ansatte ønsker. Elefanterne har lært at præsentere deres fødder, snabel, ører og hale ved at berører en genstand – et target – med den givne kropsdel og holde den stille, mens de ansatte undersøger den.

Elefanten berører et target med sit bagben.

Det er samme metode, som mange zoos bruger. Det får nogle gange folk til at tænke, at sådan kan man også træne elefanter, der bruges til elefantridning og -shows. Men der er to afgørende grunde til, hvorfor det ikke er tilfældet.

Dels deltager elefanterne i Elephant Valley frivilligt i træningen. Hvis de ikke har lyst til at træne, går de deres vej, og så venter de ansatte blot til en anden dag. Det kan man ikke gøre, hvis turister har betalt for at ride på elefanten eller se den optræde.

Dels er elefanten – i modsætning til hvad mange tror – et af de farligste dyr at være i nærkontakt med for mennesker. Elefanter har været skyld i mange dødsfald og alvorlige skader blandt turister og mahoutter. Derfor er mahoutter i elefantlejre hele tiden nødt til at holde dyrene under streng kontrol af hensyn til turisternes sikkerhed. Det får dem til at bruge hårde metoder som de skarpe jernkroge for at være sikre på, at elefanterne lystrer, uanset hvad der sker.

En fremtid som vilde elefanter?

Et godt elefantliv.

I Elephant Valley har de en smuk ambition: De vil forsøge at rehabilitere elefanterne, så de en dag kan blive genudsat i naturen. Jeg håber inderligt, at det lykkes for dem – sikke en sejr, hvis disse majestætiske dyr en dag kan leve helt frit, efter at de har brugt så mange år af deres liv for at slide og slæbe for mennesker! 

Men selv hvis det ikke lykkes, er der ingen tvivl om, at elefanterne i Elephant Valley lever et rigtig godt elefantliv.

Hjælp os med at give elefanterne i Thailand et bedre liv:

Støt nu

Når elefanterne ikke kan bruge mange timer på at spise, stiger deres stressniveau. Så i Elephant Valley skal de lære at bevæge sig rundt og græsse.

Del i dit netværk:

Pinterest Google +