Hele deres liv har bjørnene Masha og Laura levet et miserabelt liv i et ukrainsk cirkus. Nu får de endelig et godt bjørneliv i det beskyttede reservat, vi finansierer i Rumænien.

To cirkusbjørne reddet fra usle forhold

Nyheder

Hele deres liv har bjørnene Masha og Laura levet et miserabelt liv i et ukrainsk cirkus. Nu får de endelig et godt bjørneliv i det beskyttede reservat, vi finansierer i Rumænien.

Masha og Laura er søstre. Siden de blev taget fra deres mor som små unger, har de kun kendt til lidelse og mishandling. Hele deres 24 år lange liv er de blevet tvunget til at underholde et betalende publikum.

1023817

De to bjørnesøstre optrådte med forskellige unaturlige kunster i cirkusset

De to bjørne var hovedattraktionen i et ukrainsk cirkus, hvor de optrådte med at cykle og vise akrobatiske kunster.  Når de ikke var i manegen, var de lukket inde i små, beskidte bure, hvor de knap havde plads til at vende sig.

1023811

De trange og beskidte bure, som i 24 år var Masha og Lauras hjem

Men nu er Masha og Lauras årelange mareridt heldigvis slut.

Nu skal de bare være bjørne

De to søstre blev reddet fra cirkusset af SOS Zoo and Bear Rescue og The Lawrence Anthony Earth Organisation (LAEO). 

De får snart et nyt hjem i det store, naturskønne bjørnereservat, vi finansierer i Rumænien. Her, i fredelige og beskyttede omgivelser, vil de endelig være fri til bare at være bjørne.

”Selvom reservatet er bygget for at redde bjørne, der holdes i fangenskab i Rumænien, var det umuligt for os ikke at blive berørt af de to søstres historie. Masha og Laura fortjener et normalt bjørneliv, hvor de kan klatre i træer, grave efter rødder og bygge huler til at gå i hi i om vinteren.” Det siger Christina Lapis, grundlægger af og direktør for vores rumænske partnerorganisation Asociația Milioane de Prieteni (AMP), der driver reservatet.

De 69 hektar med frodig egeskov, langt, blødt græs og svalende vandhuller er så langt fra Masha og Lauras trange bure i cirkusset, som man kan forestille sig.

1023740

I bjørnereservatet, vi finansierer i Rumænien, er de reddede bjørne fri til at leve et godt bjørneliv

Det tager tid at slippe fri af det mentale fangenskab

Reservatet er godt i gang med forberedelserne til at tage imod cirkussøstrene, så de får den bedst mulige start på deres nye liv.

”De bjørne, der kommer til os fra cirkusser, er for det meste både følelsesmæssigt og psykisk påvirkede af deres tidligere liv,” forklarer Christina. ”Selvom de nu er sluppet fri af cirkuslivet, kommer det til at tage megen pleje og omsorg, før de slipper fri af deres mentale fangenskab og glemmer deres gamle liv.”

Heldigvis er de ansatte i reservatet eksperter i at rehabilitere bjørne, der kun kender til fangenskab og mishandling. De over 100 reddede bjørne, der lige nu nyder livet i reservatet, er levende beviser for, at det er muligt at give selv de mest traumatiserede bjørne et rigtig godt bjørneliv.

Læs mere om vores arbejde for at redde bjørne i Rumænien >>

Vil du vide mere