Problemet
- I Rumænien har bjørne i årevis levet under usle forhold i små bure ved benzintanke og restauranter eller i nedslidte zoologiske haver.
- Efter så mange år i fangenskab kan bjørnene ikke klare sig selv i den fri natur.
- Vilde bjørne er i fare for at blive skudt, når de bevæger sig ind i byer for at søge efter føde.
Løsningen
- Vi opsporer og identificerer bjørne, der stadig måtte leve under dårlige forhold og har brug for hjælp.
- Vi tager imod vilde bjørne i fare for at blive skudt, reddede cirkusbjørne og andre bjørne i nød fra omkringliggende lande.
- Vi giver bjørnene et godt liv i et trygt reservat. Her kan de få opfyldt deres behov og leve et naturligt bjørneliv.
Kummerlige forhold i fangenskab
I mange år har man i Rumænien holdt bjørne i ulovligt fangenskab ved f.eks. tankstationer, restauranter eller hoteller, hvor de skal tiltrække besøgende. Her har de levet i trange bure og er ofte blevet fodret med madrester.
Mange bjørne i landets zoologiske haver har ligeledes levet i små, nedslidte bure. De har ikke haft mulighed for at følge deres naturlige instinkter i de triste omgivelser bestående af beton og jerntremmer.
De unaturlige leveforhold har gjort bjørnene stressede og frustrerede. Det har fået nogle bjørne til at bide i tremmerne eller skrabe i betongulvet, så deres tænder og kløer knækkede. Andre bjørne har vandret hvileløst frem og tilbage i et tvangspræget mønster eller rokket frem og tilbage på stedet.
Bjørne i fare for at blive skudt
Der lever en del vilde bjørne i naturen i Rumænien. Nogle af dem finder ud af, at der er nem adgang til føde i skraldespande i landsbyer og byer. De lokale beboere er bange for bjørnene og anmoder myndighederne om at få dem skudt.
Hjælp os med at redde bjørnene
Giv dem det liv, de fortjener:
Støt vores arbejde for at hjælpe bjørne i Rumænien og andre dyr i nød over hele verden. Dit bidrag bliver brugt, hvor behovet er størst – bl.a. til at give reddede rumænske bjørne et godt, nyt liv.
Støt nuVi giver bjørnene et naturligt liv
Sammen med vores lokale partnerorganisation, Asociatia Milioane de Prieteni (AMP), kæmper vi for at få befriet de bjørne, der holdes under usle forhold i fangenskab, og give dem en ny og bedre tilværelse i bjørnereservatet Libearty, som vi finansierer.
AMP tager også imod vilde bjørne, der er i fare for at blive skudt af myndighederne, fordi de kommer for tæt på mennesker.
I Libearty kan bjørnene leve et trygt liv med masser af plads i naturlige omgivelser. De kan klatre i træer, bade i vandhuller og frit omgås deres artsfæller.
Jeg har personligt været med til at befri mange af disse bjørne, og jeg har set reservatet udvikle sig til det største og bedste reservat i verden for reddede bjørne.
Succeser i vores arbejde
- Vi har reddet over 100 bjørne og givet dem et nyt liv i det store, naturskønne reservat, vi finansierer i Rumænien.
- Vi oplyser befolkningen om vigtigheden af at beskytte bjørne og bevare arten i naturen og har set en holdningsændring.
- Vi har rådgivet zoos om, hvordan de kan skabe bedre forhold for deres bjørne, og taget imod bjørnene, hvis de ikke har kunnet få gode nok leveforhold.
- Vi har fået myndighederne til at konfiskere adskillige bjørne fra ulovligt fangenskab.
Se bjørnene nyde livet i resevatet:
Tilmeld vores nyhedsmail
Følg med
Hold dig opdateret om dyrebeskyttelse, vores indsatser og måder, du kan hjælpe dyrene på.
Tilmeld