Ulven Elza i sit lille bur, før hun blev reddet

Ukrainsk bjørn og ulv reddet

Nyheder

En britisk krigsveteran har reddet en bjørn og en ulv ud af krigshærgede Ukraine i et samarbejde mellem os og flere andre organisationer. De to dyr har nu byttet deres små bure ud med et fredfyldt reservat.

Bjørnen Bolik på 15 år og den 7 år gamle ulv Elza blev begge holdt i bittesmå bure nær en restaurant ved et feriested i Chernivtsi, som for nylig blev bombet. 

Krigsveteranen Tom S-N – hans efternavn er anonymt af sikkerhedsmæssige årsager – og hans team fra Breaking the Chains reddede modigt Bolik og Elza ud af deres fortvivlende situation, hvor de ingen mulighed havde for at undslippe bomberne.

Derefter fulgte en 1.200 km lang rejse til Libearty bjørnereservatet i Zarnesti, Rumænien. Den ungarske organisation Ebredo Bolygo Alapitvany finansierede den første del af rejsen gennem Ukraine, mens den ukrainske organisation UAnimals og Wild Animal Rescue International Charity Foundation var med til at koordinere og forhandle redningsaktionen på plads. Vi har – med hjælp fra vores støtter – finansieret den sidste del af aktionen fra den rumænske grænse til reservatet.

Støt nu

Björnen Masha räddas från Ukraina

Bolik i transportburet, der bragte ham til reservatet.

Udfordringer blev overvundet

Med sine 600 kg er Bolik reservatets største bjørn, og det gjorde det komplekst at flytte ham.

”Bolik er virkelig, virkelig stor, og derfor kunne vi ikke først bedøve ham og derefter bære ham. I stedet fik vi speciallavet et stålbur og lokkede ham ind i det med mad. Derefter skulle vi flytte ham ind i varevognen, hvilket var lidt af en opgave, da buret i sig selv vejede omkring et ton. Men det var det hele værd,” fortæller Tom S-N.

Da Bolik og Elza ankom til reservatet, virkede de rolige og trygge ved de nye mennesker. De blev som det første undersøgt af dyrlægerne og fik en række behandlinger, som ikke kunne udføres i Ukraine, bl.a. sterilisering, rabiesvaccination og blodprøver. En livstruende kræftknude blev fundet på Elza, men den blev fjernet, og hun er nu ved at komme sig.

Björnen Masha räddas från Ukraina

Borik vel ankommet til reservatet.

Endelig et godt liv

I Libearty-reservatet, som drives af vores rumænske partnerorganisation Asociația Milioane de Prieteni (AMP), får Bolik og Elza selskab af 116 andre reddede bjørne og fem ulve. Pga. de mange år i fangenskab kan de ikke klare sig selv i naturen, men de vil nu kunne følge deres naturlige instinkter i selskab med artsfæller.

“Det er fantastisk dejligt, at vi kan give Bolik og Elza et frit liv i fredelige, naturlige omgivelser. I årevis levede de i beskidte små bure, og de måtte gennemleve den skræmmende ild og larm fra bombeeksplosioner før deres lange rejse hertil. Nu får de endelig mulighed for at mærke græs og jord under poterne, lytte til vinden og fuglenes sang og leve uden frygt. Det er det liv, alle levende skabninger fortjener,” siger Christina Lapis, direktør for AMP.

Björnen Masha räddas från Ukraina

Elza ved ankomsten til reservatet.

Vi fortsætter arbejdet for at redde dyrene

For få uger siden kom en anden ukrainsk bjørn, den 22-årige tidligere cirkusbjørn Masha, til reservatet. Hun fik nogle gode uger, hvor hun i fulde drag nød den frihed i naturskønne omgivelser, som hun hele sit liv havde været berøvet. 

Desværre var hendes krop mærket af mange års hårdt liv, og for kort tid siden fik hun et slagtilfælde og døde trods dyrlægernes ihærdige forsøg på at redde hende. Vi er dog glade for, at Masha fik en god sidste tid og ikke skulle ende sine dage i et bur i en krigszone. 

Björnen Masha räddas från Ukraina

Masha fik en god sidste tid i reservatet.

Vi er fortsat i dialog med lokale organisationer i Ukraine, som lokaliserer nødstedte vilde dyr, der ligesom Masha, Bolik og Elza vil kunne få et nyt liv i Libearty-reservatet.

Hjælp os med at give Bolik, Elza og de andre reddede dyr i reservatet et godt liv – og med at beskytte andre bjørne i nød:

Støt nu

Vil du vide mere