Syv overraskende måder vi hjælper dyr på

10/09/2020

Vores arbejde består ikke kun af store kampagner for millioner af dyrs velfærd – sammen med vores støtter hjælper vi også dyrene på mindre og mere overraskende måder.

1. Pooh blev hjulpet gennem sine traumer

Ligesom mennesker kan dyr også blive traumatiserede, og det kan være svært for dem at komme sig over traumerne. Pooh er en af de reddede bjørne, der lever i Balakasar-reservatet, som vi finansierer i Pakistan. Da han ankom, var han meget trist og utryg. Han virkede helt lukket ned og bevægede sig ikke ud af stedet – faktisk ville han ikke så meget som kigge sig omkring.

De ansatte vidste, at hans deprimerede, frygtsomme adfærd skyldtes den frygtelige behandling, han havde været udsat for, da han blev brugt til bjørne-hundekampe.

For at fange hans opmærksomhed puttede de tørret kød ind i hule knogler og spredte dem rundt omkring ham. Til at starte med reagerede Pooh ikke engang. Men til sidst begyndte den kraftige, lækre duft at friste ham, og han blev lokket ud af sin stressede tilstand.

Det har krævet omkring et års opmuntring og forsigtige tilnærmelser, but nu har Pooh fået det godt og trives i sin nye tilværelse. Han er blevet gode venner med Moari og Neeta, der også er reddet fra bjørne-hundekampe.

Pooh is a male Asiatic bear and has dark brown fur. He's lying on the grassy ground holding a treat between his front paws, happily munching away at it.

2. Slagtekyllinger keder sig mindre

Slagtekyllinger på konventionelle industrifarme lever et meget stressende liv. De er avlet til at vokse unaturligt hurtigt, og de holdes tæt stuvet sammen med tusindvis af andre kyllinger.

Mange har smertende ben og led samt hjerte- og lungeproblemer.
Ikke overraske forhindrer disse elendige forhold kyllingerne i at udføre deres naturlige adfærd. De kan ikke støvbade, sprede vingerne, søge efter mad eller sidde på siddepinde. 

Vi kæmper derfor ikke kun for at forbedre kyllingernes leveforhold og fysiske problemer, men også deres psykiske velfærd. Vi vil have kyllingeavlerne til at sørge for mere ’berigelse’ – dvs. give kyllingerne noget at foretage sig, da det nedbringer deres stressniveau.

Med hjælp fra vores støtter finansierer vi forskning på universiteter i Brasilien og Nordirland, der handler om at lave og teste forskellige anordninger, som kan bruges i staldene – herunder ølkapsel-gardiner! Disse unikke anordninger – metalkapsler hængt op i snore – opmuntrer fuglene til at hakke, hvilket er en vigtig, naturlig kyllingeadfærd.

A group of white broiler chickens near a "beer cap curtain", a form of enrichment they can interact with. A string is poked through some tin beer caps and they are hung for the chickens to peck at.

3. Et comeback for udryddelsestruede hyænehunde

Tamhunde er ikke de eneste hunde, der dør af rabies. Sygdommen dræber også sjældne hyænehunde (også kaldet afrikanske vildhunde). Men nu er der godt nyt om denne vilde hundeart. Meget tyder på, at vores vaccinationskampagne i Kenya har skabt et comeback for hyænehunden i Maasai Mara vildtreservatet.

Siden vores første vaccinationskampagne på egnen i 2016 er to flokke af de truede hyænehunde vendt tilbage til området. Det er meget positivt, da man ellers havde antaget, at hele den lokale bestand af hyænehunde var bukket under, da der i 1989-1990 var et stort rabiesudbrud i regionen.

Vi er glade for at se, at vores arbejde ikke bare hjælper de hunde, vi vaccinerer, men også er med til at beskytte vilde dyr i området. 

A pack of wild African dogs sits on a dusty road, with some lying on the green grass. They are cream-coloured with big black spots and long ears.

4. Redningsøvelser for dyrene

Ingen ved mere om at redde dyr fra farer end vores dedikerede katastrofeteam. Når de ikke er udsendt til forskellige katastrofer, sørger de for at træne, øve sig og lære nye færdigheder.
Sidste år holdt de katastrofetræning i Korsør i samarbejde med RESC – Rednings- og SikkerhedsCenter. 

Mens teamet ofte bliver trænet i at redde dyr i oversvømmelser, jordskælv, vulkanudbrud, orkaner og andre naturkatastrofer, handlede denne øvelse om at sætte ind under en brand i en storby. Tre tøjhunde blev reddet ud af et brændende højhus. Det er en vigtig øvelse, for mange mennesker tøver med at forlade deres hjem, hvis deres kæledyr ikke bliver reddet.

Se videoen

A rescue drill with World Animal Protection Staff

5. Elefantsmoothies til Sow

Sow er en venlig 55 år gammel elefant, der i over 20 år led i turistindustrien i det sydlige Thailand. Nu har hun fået et godt liv i Following Giants, en elefantlejr som vi har hjulpet med at blive elefantvenlig. Her lever elefanterne så naturligt som muligt.

Da Sow ankom til Follow Giants, var hun tynd og underernæret, fordi hendes tænder var nedslidte. Så for at give Sow de vigtige næringsstoffer, hun har brug for, fandt plejeteamet på at fodre hende med sunde smoothies, som er lettere for hende at spise.

Vi har hjulpet dem med at købe en foderhakkemaskine, som to gange om dagen hakker og blander en nærende smoothie af ananasblade, sukkerrør, salt og elefantpiller til Sow. Saltet i blandingen får hende til at drikke mere vand, så hun ikke dehydrerer, og elefantpillerne indeholder essentielle vitaminer. Og sukkerrøret, ja, det kommer i for den gode smag!

Se videoen

An elephant at Following Giants venue in Thailand

6. Kinesiske børn lærer om dyrevelfærd med Frode Får

Frode Får – Shaun the Sheep – er hovedpersonen i en animationsserie, der ses af børn over hele verden. Skaberen af serien har samarbejdet med vores kinesiske kontor om at lave en 90-sekunders film – ’Lær om dyrevelfærd med Frode Får’ – som viser, at landbrugsdyr skal være sunde og glade. 

Filmen støtter op om vores partnerskab med China Animal Health and Food Safety Innovation Alliance (CAFA). Organisationen arbejder for at fremme dyresundhed og fødevaresikkerhed i Kina, hvor der årligt produceres omkring 600 mio. grise og 1.200 mio. kyllinger.

Sammen vil vi give forbrugerne en bedre forståelse for dyrevelfærd og få dem til at efterspørge fødevarer fra dyr, der har haft gode leveforhold.

Se filmen

Shaun the Sheep

7. En hjælpende hånd til dovendyr

Sidste år hjalp vi vores colombianske partnerorganisation AIUNAU med at bygge nye indhegninger til dovendyr på deres redningscentre i Medellin og Cordoba. Vi hjalp også med at finansiere dyrlægebehandling og medicin til dovendyrene, der er reddet fra et usselt liv som eksotiske kæledyr eller fra turistindustrien, hvor de udnyttes som rekvisitter på turistselfies.

AIUNAU er respekteret i hele Latinamerika for deres arbejde med at redde og rehabilitere dovendyr. Tretåede dovendyr er blide og meget følsomme dyr, og de bliver stærkt traumatiserede, når de indfanges fra naturen for at blive brugt som kæledyr eller turistattraktioner. 

Fordi dyrene er så sensitive, er det svært at hjælpe dem med at komme sig fysisk og psykisk, så de kan komme sig helt og blive genudsat i naturen. Men AIUNAU er eksperter på området. Siden organisationen blev grundlagt i 2002, har de taget sig af mere end 1.000 dyr, herunder dovendyr, myreslugere og bæltedyr.

Dovendyrsunge bliver fodret

Det er vores faste støtter – Animal Protectors – der hjælper os med at opnå positive resultater for dyrene – store som små. Uden dem kunne vi ikke gøre en forskel for dyr i nød over hele verden.

Læs mere om, hvordan du kan hjælpe som Animal Protector:

Klik her

Delfinen Makaiko tragiske liv og død

Lorena Lopez og delfinen Makaiko

Hun startede som delfintræner, men kæmper nu imod delfinindustrien. Lorena Lopez deler historien om en af de delfiner, der åbnede hendes øjne for branchens...