Dramatisk redningsaktion af de sidste dansebjørne i Nepal

02. Januar. 2018

I slutningen af december blev de sidste to dansebjørne i Nepal fjernet fra deres ejer. Vi hjalp med at redde de mishandlede bjørne, der nu er bragt til en nationalpark.

Det var den nationale dyrebeskyttelsesorganisation Jane Goodall Institute of Nepal, der med hjælp fra os og det nepalesiske politi stod for redningsaktionen.

De to bjørne Rangila, en 19 år gammel hanbjørn, og Sridevi, en 17 år gammel hunbjørn, blev fundet i Iharbari, Nepal efter at have været sporet i årevis af den lokale NGO Jane Goodall Instutute of Nepal.

Det var en historisk aktion, for bjørnen er de sidste to dansebjørne, man kender til i Nepal. 

Video af Andrew Davies - Campaignfilm

Bjørnene var i dårlig forfatning

Redningsaktionen var voldsom for alle involverede, da de to bjørne tydeligvis var påvirket af årene i fangenskab og livet som dansebjørne. De gik uroligt frem og tilbage, suttede på poterne og udviste flere tegn på mentale traumer.

Bjørnene er nu på vej til midlertidig pleje hos Parsa Nationalpark og skal derefter videre til et reservat, hvor de kan bo permanent resten af deres liv.

Bjørnene Rangira and Sridvei bliver her transporteret til en nationalpark i Nepal

Et liv i smerte

Som mange andre optrædende dyr var de to bjørne blevet solgt til deres ejere med det ene formål at underholde mennesker.

Bjørne som Rangila og Sridevi bliver taget fra deres mødre som unger i en ung alder og tvunget til at optræde ved hjælp af hårde træningsmetoder. Som de fleste andre dansebjørne var deres snuder blevet gennemboret og havde fået trukket et reb igennem, så de kunne kontrolleres med hårde smertefulde ryk i rebet.

Hjælp os med at redde flere bjørne >>

En af mange sejre for bjørnene

Det er ikke første gang, vi har været med til at sætte en stopper for traditionen med optrædende bjørne i et af de lande, hvor det finder sted. I over 20 år har vi arbejdet med lokale partnere for at stoppe denne mishandling af vilde dyr. Med vores hjælp det slut med dansebjørne i Grækenland, Tyrkiet og Indien, og vi er tæt på at få udfaset fænomenet med bjørne-hundekampe i Pakistan.

"Det er ekstremt rystende at se denne udnyttelse af vilde dyr, der er blevet taget fra naturen – og den triste sandhed er, at der er mange flere vilde dyr, der lider verden over, kun for at underholde turister. Jeg er meget tilfreds med, at disse to bjørnes historie har fået en lykkelig slutning," siger Gitte Buchhave, direktør for World Animal Protection Danmark.

Arbejdet for bjørnene fortsætter

Udnyttelsen af bjørne i Asien er stadig ikke slut, og vi fortsætter vores arbejde for at stoppe den. I Pakistan arbejder vi for at få stoppet de brutale bjørne-hundekampe og traditionen med dansebjørne, og i Øst- og Sydøstasien arbejder vi for at sætte en stopper for bjørnegaldeindustrien, hvor omkring 22.000 bjørne lider og mishandles for deres galdes skyld. 

Hjælp os med at redde dansebjørnene i Pakistan >>

Bjørnene gik uroligt frem og tilbage, suttede på poterne og udviste flere tegn på mentale traumer.

Del i dit netværk:

Pinterest Google +