Cam the bear rescued from bear bile farm Nguyen Van Tuyen

Bjørn reddet fra vietnamesisk bjørnegaldefabrik

Nyheder

Den 6 år gamle bjørn Cam levede i et bur så lille, at han knap kunne bevæge sig. I slutningen af april var vi med til at redde ham fra hans uværdige liv på en bjørnefarm.

Topfoto: Cam i sit mikroskopiske bur på bjørnefarmen.

Kravebjørnen Cam blev holdt ulovligt i fangenskab for at få tappet sin galde, selvom det har været forbudt i Vietnam siden 2005. 

Der er gode penge i at sælge bjørnegalde, som betragtes som et middel mod mange dårligdomme i traditionel asiatisk medicin. Bjørnegaldeindustrien i Asien er skyld i mishandlingen af omkring 24.000 bjørne i fangenskab.

Sammen med vores vietnamesiske partnerorganisation Education for Nature Vietnam (ENV), Four Paws og de lokale myndigheder har vi nu reddet Cam. Han kan se frem til et tilbringe resten af sit liv i et reservat drevet af Four Paws International.

Se video af redningsaktionen:

Sådan reddede vi Cam

Vi opdagede Cam under en inspektion af bjørnefarme i Hai Phong-provinsen, som vi foretog sammen med myndighederne og Four Paws. 

Vi har igennem flere år samarbejdet med de vietnamesiske myndigheder om at registrere, mikrochippe og overvåge alle de bjørne, der lever i fangenskab i landet. Det gør vi for at sikre, at ingen nye bjørne kommer ind i industrien. Når vi finder en bjørn som Cam uden mikrochip eller registreringspapirer, bliver bjørnen konfiskeret og flyttet til et af regeringens redningscentre eller et NGO-drevet reservat.

Bjørnen Cam bliver reddet fra sit usle liv på en bjørnegaldefabrik i Vietnam.

Cam i sit lille bur.

Det stålbur, Cam levede i, var kun 1x1,2 meter bredt og 1,5 meter højt. Han havde næsten ingen plads til at bevæge sig, kunnet intet foretage sig og fik dårligt foder uden den rette næring til at holde ham sund.

Redningsaktionen fandt sted den 28. april og forløb uden problemer. Cam blev kørt til sit nye hjem i reservatet, hvor han nu endelig kan få et godt liv.

Bjørnen Cam bliver reddet fra sit usle liv på en bjørnegaldefabrik i Vietnam.

Endelig blev Cam reddet fra sit usle liv i fangenskab.

Fremskridt i arbejdet

Vi har i over 15 år samarbejdet med andre NGO’er og Vietnams regering om at bekæmpe den brutale bjørnegaldeindustri samt beskytte de små bestande af bjørne, der stadig lever vildt i landets natur. Det har ført til, at antallet af bjørne i fangenskab er nedbragt med 91 % – fra 4.300 bjørne i 2005 til 369 bjørne i dag.

Mens der er sket store fremskridt på landsplan, går det mere trægt i Hanoi-provinsen. Det er fortsat den provins med flest bjørne i fangenskab – nemlig 162 bjørne, hvilket svarer til 44 % af det samlede antal bjørne i Vietnam. 

”Vi opfordrer Hanois myndigheder til at håndhæve loven og sætte aktivt ind for at overbevise ejerne af bjørnefarme om at overgive deres bjørne til redningscentre eller reservater. Den vietnamesiske regering bør desuden én gang for alle lukke alle lovgivningsmæssige smuthuller for at sikre, at der bliver gjort en ende på denne barbariske og ulovlige praksis,” siger Maya Pastakia, global kampagnechef for vores arbejde mod brugen af vilde dyr i traditionel medicin.

Hjælp os med at gøre en ende på bjørnegaldeindustrien:

Støt nu

Vil du vide mere