Bjørne udnyttes for deres galdes skyld

Vilde dyr er ikke medicin

Nyheder

Millioner af vilde dyr pines, fordi deres kropsdele bruges i traditionel asiatisk medicin. Vi påvirker forbrugerne til at vælge plantebaserede alternativer – og vores nye onlineplatform skal hjælpe.

Når talen falder på traditionel asiatisk medicin, tænker de fleste på Kina – men faktisk bliver traditionel medicin brugt mange andre steder i verden end Asien. 

Vores research viser, at 23 % af befolkningen i Storbritannien, USA, Australien, New Zealand, Sydafrika, Canada og Brasilien har brugt traditionel asiatisk medicin, og 35 % af disse har brugt produkter, der indeholdt ingredienser fra vilde dyr. Det kan f.eks. være bjørnegalde, tigerknogler, horn fra næsehorn eller skæl fra skældyr.

Bodies of Lizards dried for use in traditional medicine in a Chinese Pharmacy in Singapore - World Animal Protection

Galdeblære fra en bjørn til salg i Thailand

Indbringende dyremishandling

I Kina udgør andelen af ingredienser fra vilde dyr i traditionel medicin omkring 12 %. Men bag dette tilsyneladende lille procenttal gemmer der sig millioner af bjørne, tigre, løver og andre vilde dyr, der bliver avlet under fabrikslignende forhold eller taget fra naturen af krybskytter.

På avlsfabrikker bliver store kattedyr taget fra deres mødre kort efter fødslen og lever i trange, uhygiejniske bure. De er ofte indavlede, underernærede og syge og lider hele deres korte liv, indtil de slagtes for deres knoglers skyld. Bjørne lever ligeledes hele livet i mikroskopiske bure på fabrikker. Deres lidelser fortætter i årevis, da de i løbet af hele deres levetid får tappet galde under store smerter.

Bodies of Lizards dried for use in traditional medicine in a Chinese Pharmacy in Singapore - World Animal Protection

Bjørn på galdefabrik i Vietnam

Uden at vide det støtter en del turister industrien med traditionel medicin. Ved mange turistattraktioner i Sydafrika, hvor man kan kæle med løveunger eller gå ture med unge løver, bliver dyrene nemlig senere dræbt, for at deres knogler kan eksporteres til brug i traditionel medicin. Turisterne gør altså forsyningskæden endnu mere profitabel.

Bodies of Lizards dried for use in traditional medicine in a Chinese Pharmacy in Singapore - World Animal Protection

Løveunge på avlsfarm i Sydafrika udnyttes til turistselfies

Oplysning rykker forbrugerne

Kina og Vietnam er to af centrene for traditionel asiatisk medicin med ingredienser fra vilde dyr. Her arbejder vi derfor for at oplyse forbrugerne om den dyremishandling, der ligger bag, og vores undersøgelser viser, at holdningen er begyndt at ændre sig. 

I Vietnam er 68 % af de forbrugere, der i dag køber produkter med ingredienser fra store kattedyr (f.eks. tiger- og løveknogler), villige til at købe plantebaserede alternativer, hvis de er billigere. Og i Kina er mere end 50 % åbne for plantebaserede alternativer. 

Blandt almindelige forbrugere er tallet endnu højere. 89 % siger, at de vil købe plantebaserede produkter frem for dem med vilde dyr, hvis de er lige så effektive.

Bodies of Lizards dried for use in traditional medicine in a Chinese Pharmacy in Singapore - World Animal Protection

Traditionel asiatisk slangevin lavet af giftslanger. Foto: GrafikSamouk.cz

Onlineplatform gør det lettere at finde alternativer

Forbrugerne får mange af deres informationer fra de læger, der er specialiserede i traditionel medicin. Lægerne har derfor en enorm indflydelse på, hvad forbrugerne køber.

Vores kinesiske kontor har gjort store fremskridt i arbejdet for at overbevise disse læger om at fremme plantebaserede alternativer. Over 85 % af lægerne siger nu, at de helt vil afstå fra eller i mindst mulig grad udskrive medicin, der indeholder ingredienser fra vilde dyr.

Vi har nu også udviklet en onlineplatform, der omhandler plantebaserede alternativer til ingredienser fra vilde dyr. Den skal hjælpe millioner af forbrugere og læger med at undgå at støtte udnyttelsen af vilde dyr, selvom de bruger traditionel asiatisk medicin.

Bodies of Lizards dried for use in traditional medicine in a Chinese Pharmacy in Singapore - World Animal Protection

Tørrede øglekroppe til salg i et kinesisk apotek i Singapore

Hjælp med at stoppe udnyttelsen af vilde dyr

I takt med at COVID-19 hærger over hele verden, får flere og flere forbrugere øjnene op for farerne ved at udnytte vilde dyr – både i traditionel medicin og i andre sammenhænge.

Vil du vide mere