Tre store trusler mod den lyserøde floddelfin
Nyheder
Den lyserøde floddelfins største fjende er mennesket – hvad enten der er tale om trusler fra lokale fiskere, turister eller det industrielle landbrug.
Amazonasregnskoven er kendt for at være hjem for mindst 10 % af verdens vilde dyre- og plantearter. En af disse arter er verdens største ferskvandsdelfin: amazondelfinen. Den kaldes også den lyserøde floddelfin, fordi den skifter farve fra grå til lyserød med alderen, hvis den bliver udsat for meget sollys, eller når den bliver ophidset.
Pga. menneskers rovdrift på naturen risikerer den lyserøde floddelfin at lide samme skæbne som den kinesiske floddelfin, der i 2006 blev erklæret uddød efter årevis med overfiskning og forurening.
1. Brutalt brugt som madding
Det er ulovligt at fange de lyserøde floddelfiner. Alligevel bliver tusindvis af dem hvert år slagtet af fiskere, der bruger dem som madding til rovfisken piracatinga. Fiskerne fanger delfinerne med harpuner og binder deres haler fast til træer under vandet. Her tiltrækker de rovfiskene, der begynder at spise af de stadig levende delfiner. Senere vender fiskerne tilbage for at fange fiskene og slå de sårede delfiner ihjel.
I 2017 lykkedes det os at overbevise Colombia om at forbyde salg af piracatinga. Men i 2020 udløb et midlertidigt forbud mod kommerciel fangst af piracatinga i Brasilien, som det var lykkedes os at få indført fem år tidligere. Dermed er der stadig en stor økonomisk gevinst for fiskere i at indfange delfinerne med det for rovfiskene så velsmagende spæk.
2. Udnyttet som selfie-rekvisit
Turistindustrien er en anden trussel mod delfinerne. Mange turudbydere i Amazonas tilbyder deres kunder selfieoplevelser med lyserøde floddelfiner. Det foregår typisk ved, at delfinerne bliver lokket til med mad, hvorefter store, larmende grupper af turister hopper i vandet for at tage selfies med dem.
Vores efterforskere har fundet sår under hagen og finnerne på adskillige delfiner. Det er netop her, turguiderne typisk griber fat i dyrene for at løfte dem op af vandet, så turisterne kan røre ved dem og få det helt rigtige billede.
Det skaber grobund for aggression blandt delfinerne, når så mange af dem bliver lokket til og samlet under stressende forhold, hvor de må konkurrere om lokkemaden. Det kan føre til, at de bider hinanden, så de får slemme sår og skader.
3. Forgiftet af pesticider og kvælstof
En tredje, stor trussel mod delfinerne er også menneskeskabt: Nemlig sojaproduktionen. Hvert minut ryddes, hvad der svarer til tre fodboldbaner skov i Amazonas. Det sker bl.a. for at give plads til sojamarker, hvis afgrøder ofte ender som dyrefoder i det industrielle landbrug. Blot for at dyrke soja nok til de danske dyr er der brug for et område på størrelse med Sjælland, Falster og Langeland.
Man bygger dæmninger for at skabe sejlrender, der kan bruges til at transportere sojahøsten fra Amazonas til Atlanterhavet. Det ødelægger delfinernes levesteder og fragmenterer bestandene, så dyrenes territorier bliver mindre, og der er større risiko for indavl.
Pesticider, som benyttes i stor stil i sojaproduktionen, forurener de omkringliggende skovområder og floder. De store mængder kvælstof og fosfor, der bliver udledt, forgifter vandmiljøet, og herunder også såvel fisk som de lyserøde floddelfiner.
De menneskeskabte trusler betyder, at den lyserøde floddelfin i dag er klassificeret som truet af dyrebeskyttelsesunionen IUCN.
