Regnskoven ryddes for at fodre dyr, der lider
Det er systematisk dyremishandling, når milliarder af grise, køer og kyllinger bliver behandlet, som om de ikke kan føle stress og smerte. Samtidig fældes regnskoven, så dyrene kan fodres med soja – og dermed mister mange truede dyr deres sidste fristed.
Kødproduktionen er medvirkende til, at Amazonasregnskoven ryddes. Blot for at dyrke soja nok til de danske dyr er der brug for et område på størrelse med Sjælland, Falster og Langeland.
Tremmer, stress, stank og larm. Sådan forløber det meste af livet for de over 50 mia. landbrugsdyr, der lider i den industrielle storproduktion over hele verden. De har al for lidt plads, de ser sjældent eller aldrig dagslys, og de er frarøvet de fleste muligheder for at udføre naturlig adfærd.
Søer holdes fastspændt af metalbøjler, så de knap kan bevæge sig, og de kan ikke tage sig naturligt af deres pattegrise.
Slagtekyllinger presses sammen på al for lidt plads. De vokser så hurtigt, at det kan give dem smerter, og deres ben knap kan bære deres vægt.
Nyfødte kalve tages fra deres mødre, hvilket er stressende for både mor og unger. De første 24 timer er kritiske for en kalvs overlevelse, og mange kalve dør alt for tidligt af diarré eller lungebetændelse.
Det foregår også lige her i Danmark. Hvert år avler vi 32 mio. grise, 120 mio. slagtekyllinger og 1,5 mio. køer, og langt de fleste lever under dybt problematiske forhold i den industrielle produktion.
Regnskoven ryddes for at fodre landbrugsdyr
Samtidig er kødproduktionen medvirkende til, at Amazonasregnskoven ryddes, så vilde dyr mister deres levesteder – og det sker med alarmerende hast.
- Hvert minut forsvinder der, hvad der svarer til tre fodboldbaner skov i Amazonas
- 20 % af den brasilianske Amazonasregnskov – hjem for mindst 10 % af verdens vilde dyre- og plantearter – er blevet ryddet
- 50 % af økosystemet i Cerradoen sydøst for Amazonas – verdens ældste og mest biodiverse skovsavanne – er blevet udryddet
Hver år importerer Danmark – i lighed med andre EU-lande, Kina og Brasilien – enorme mængder sojaskrå fra Sydamerika til at fodre de mange grise, køer og kyllinger i landbruget med.
For at skabe plads til sojamarker bliver regnskoven fældet. Blot for at dyrke soja nok til de danske dyr er der brug for et område på størrelse med Sjælland, Falster og Langeland.
- Danmark importerer hvert år 1,7 mio. ton soja, hvoraf 1,4 mio. stammer fra Sydamerika
- Danmark er det land i verden, der producerer flest kilo kød pr. indbygger (330 kg/pr. person)
- Det optager seks gange så meget jord at dyrke foder til de dyr, vi spiser, som hvis vi dyrker planter til selv at spise
Stop den onde cirkel
Samme industrielle system, der er skyld i milliarder af landbrugsdyrs lidelser, er altså også med til at fælde ’jordens lunger’– og dermed berøve en lang række truede dyr deres hjem.
For at stoppe den onde cirkel er vi nødt til helt grundlæggende at ændre den måde, vi driver landbrug på. Derfor arbejder vi for at få reduceret kødproduktionen og skabe bedre forhold for dyrene.
Hvis vi alle spiser mere plantebaseret og mindre kød – fra dyr, der har haft et godt liv – er vi både med til at passe på landbrugsdyrene, de vilde dyr og planeten.
Vi og andre organisationer har i dag – den 10. februar 2021 – sendt et åbent brev til de danske politikere. Heri opfordrer vi dem til at afvise en ny handelsaftale mellem EU og MERCOSUR-handelsblokken bestående af Brasilien, Argentina, Paraguay, da den vil medføre endnu mere skovrydning end i dag.
Further reading
