Abeunger holdt som kæledyr deles i videoer på sociale medier

Sociale medier nøler med at fjerne dyremishandling

Nyheder

Ny rapport viser, at YouTube, Facebook og TikTok får milliarder af visninger og delinger på videoer, der indeholder udnyttelse og mishandling af dyr.

Som en ægte juleaften åbnes pakken, og i den ligger den sødeste lillebitte abeunge, som nu skal være familiens nye kæledyr. 

Videoer som denne og adskillige andre, hvor vilde dyr portrætteres som kæledyr langt fra deres hverdag i naturen, får millioner af visninger på de sociale medieplatforme. I en ny rapport fra Social Media Animal Cruelty Coalition (SMACC), som vi er en del af, undersøges 840 videoer, der i alt har 11,8 milliarder visninger på kanalerne.

Umiddelbart ligner det uskyldige videoer – men det er ikke tilfældet.

”Jeg kan godt forstå, at man synes, det er nogle søde videoer med aber i mennesketøj eller løveunger, der får mælk af sutteflaske. Men der er tale om vilde dyr, der hører til i naturen – ikke i vores skød eller dagligstue,” siger Stephanie Kruuse Klausen, kampagneansvarlig i World Animal Protection Danmark.

Op til 65 % af de dyr, der er med i videoerne, er truede arter som såsom javaaber, tigre og orangutanger.

Mishandling går forud for nuttede videoer

På YouTube findes f.eks. hundredvis af videoer, hvor aber klædes ud som mennesker og udfører dagligdagssysler som f.eks. at lave mad i legetøjskøkkener eller handle ind i legetøjssupermarkeder.

Makakaber holdes som eksotiske kæledyr og deles i videoer på sociale medier

”Aber er vilde dyr. De er ikke legetøj eller kæledyr, man kan klæde ud. For at de overhovedet kan gå på to ben, er de udsat for grov mishandling. De får armene bundet på ryggen, indtil de har lært at gå oprejst, alt imens de forsvarsløst falder og slår sig adskillige gange,” siger Stephanie Kruuse Klausen.

Ifølge rapporten øger videoerne med vilde dyr på de sociale medier efterspørgslen på vilde kæledyr. Derfor indfanges de ofte som ganske små unger i naturen og tage fra deres mor og hjem. Herefter får de klippet tænderne ned, så de ikke kan bide, og trænes på grusom manér. 

Det er blot nogle af de lidelser, der går forud for de ’nuttede’ videoer. De 840 videoer, der er belyst i rapporten, er alle blevet anmeldt til de respektive kanaler – men kun et fåtal er fjernet. 

Læs også: Sociale medier er fyldt med dyremishandling

Sociale medier gør ikke nok for at stoppe mishandlingen

De sociale medier har politikker og retningslinjer, som tager højde for fysisk vold, men det er ikke omfattende nok. For volden bliver i mange tilfælde ikke vist, eller også er der tale om psykisk vold. Videoerne kan således deles uden konsekvenser.

”Det er grotesk, at de sociale medier ikke har strammet op endnu. Vi har forelagt dem videoer, hvor man tydeligt ser, at dyrene er skræmte eller ude af deres naturlige element, hvilket medfører stress og mistrivsel. Alligevel bliver der – trods fagpersoners anbefalinger – ikke gjort nok. Det er svært ikke at mistænke, at det skyldes, at der er millioner af kliks og penge i en abe iført mennesketøj,” siger Stephanie Kruuse Klausen.

Læs også: Falske redningsvideoer på YouTube skader dyrene

Danskere er med til at opretholde efterspørgslen

Selvom videoerne ofte er produceret langt fra Danmark, er danskerne fortsat med til at opretholde efterspørgslen på videoer som disse – og dermed også trenden med at holde at vilde dyr som kæledyr – hver gang de se en video. 

”Hver gang du klikker, liker eller deler en af de her videoer, ryger der reklamekroner ned til producenterne. Hvis du støder på den slags indhold, så lad være med at klikke på det eller dele det. Sørg i stedet for altid at anmelde det til platformen,” siger Stephanie Kruuse Klausen.

Det kan du gøre:

  1. Tænk en ekstra gang over, om den ’nuttede’ video rent faktisk er sød og sjov. Husk, at der typisk er lidelser involveret for vilde dyr, der bliver udnyttet som underholdning eller kæledyr.
  2. Anmeld videoer med vilde dyr, der gør unaturlige ting. Hvis videoen ikke kan markeres som ’dyremishandling’, så vælg den kategori, der kommer tættest på.
  3. Gør ikke noget, som platformens algoritme kan aflæse som positivt, herunder at kommentere, like, dele eller tagge andre.

Læs rapporten

Vil du vide mere