I bjørnereservatet i Pakistan får de bjørne, som vi redder fra en grusom skæbne, en ny chance i livet

Bjørnen Hope reddet fra brutal skæbne i Pakistan

Nyheder

Bjørnereservatets nye beboet mangler et forben, og hans krop bærer tydeligt præg af den mishandling, han har været udsat for. Men i reservatet får han en ny chance i livet.

I starten af september ankom der en ny beboer til Balkasar-reservatet, som vi finansierer i Pakistan – en fem år gammel hanbjørn, der har fået navnet Hope.

Hope er ekstremt tynd, han har mange ar i hovedet, han kan ikke bevæge sine bagben, og det ene af hans forben er amputeret. Hans historie er en af de sørgeligste, vi endnu er stødt på.

1020173

Fire lange år i et usselt bur

I fire år – det meste af Hopes liv – har han siddet i et lille bitte bur på kun 3x3x6 meter. Tre sider af buret var af træ og helt lukket til. Kun på forsiden slap der lidt lys ind gennem jerntremmerne. Om sommeren var buret bagende varmt og om vinteren iskoldt. Hope fik kun sjældent frisk mad eller vand. 

Så vidt vi har kunnet finde frem til, har Hope ikke været brugt som dansebjørn, men har været en del af en privat mini-zoo.

Fik hugget benet af

Da Hopes ejer i sin tid spærrede ham inde i buret, opførte Hope sig ophidset og aggressivt, og ejeren var bange for, at han skulle ødelægge buret. En dag da det ene af Hope forben hang ud gennem tremmerne, så ejeren sit snit til at straffe ham for den aggressive opførsel og prøve at gøre ham mere medgørlig; Han huggede ganske enkelt benet af.

De ansatte i reservatet mener, at lammelsen i Hope bagpart skyldes et hårdt slag mod ryggen – muligvis med en hammer – og han har et stort ar i hovedet, der underbygger antagelsen om, at han er blevet slået med en hammer.

1020170

Bjørn har allerede fået det bedre

Lige da Hope ankom til reservatet, var han apatisk og virkede bange for de ansatte. Men nu hvor han har været der i nogle uger og har fået masser af pleje og omsorg, har han fået mere selvtillid og er blevet mere livlig. På trods af alt hvad han har været igennem, har han vist sig at være en venlig og rolig bjørn.

Hope er nu begyndt at trække sig selv rundt, og han forsøger at rejse sig op ved hjælp af sit raske forben. Vores håb er, at han kan komme sig så meget, at han kan få et godt bjørneliv i det natursmukke reservat. Reservatet har et afskærmet område for handicappede bjørne. Her bliver der taget særlige hensyn, så bjørnene trives på trods af deres handicaps.

1020171

 

Vil du vide mere