Nødoperation af bjørn ramt af flugtbilist

19. Juli. 2019

Bjørnen Anima havde næppe overlevet sammenstødet med en bil, hvis vores rumænske partnerorganisation ikke havde reddet hende. Vi har betalt for en akut operation af den hårdt sårede bjørn.

Kl. var 3 om morgenen den 29. juni i år. Vores rumænske partnerorganisation, Asociatia Milioane de Prieteni (AMP), modtog et nødopkald: En ung hunbjørn var blevet fundet alene ved en vejside i byen Brasov. Hun vred sig i smerte og havde livstruende skader efter af være blevet ramt af en bil.

AMP rykkede ud med det samme for at hjælpe den påkørte bjørn.

Bjørnen blev fundet i stærke smerter ved vejsiden

Flugtbilist efterlod hårdt såret bjørn

Meget tyder på, at den to år gamle bjørn havde bevæget sig ind i byen i ly af natten for at lede efter mad. Skraldespande kan være fyldt med lækkerier for en sulten bjørn. Men da hun krydsede vejen, blev hun ramt af en bil.

Bilens fører hverken stoppede eller informerede myndighederne om, hvad der var sket. I stedet efterlod han eller hun bjørnen til sin egen skæbne. Heldigvis blevet bjørnen senere fundet – stadig i live, men bange og ude af stand til at bevæge sig.

Flere brækkede knogler

Da AMP ankom til ulykkesstedet, kunne de se, at bjørnens ben sandsynligvis var brækket. Sådan en skade er livsfarlig for en vild bjørn, hvis den ikke bliver behandlet. De bedøvede bjørnen og bragte hende med sig til bjørnereservatet, som vi finansierer i Rumænien.

Tilbage i reservatet gav de ansatte bjørnen navnet Anima og fodrede hende med honning tilsat smertestillende medicin. Dyrlægerne tog røntgenbilleder, og deres mistanke blev bekræftet: Sammenstødet med bilen havde brækket og forskudt en af hendes lårbensknogler, og knoglerne i hendes ene forben var brækket flere steder.

Røntgenbillede af Animas ben

Specialdyrlæge tilkaldt fra Tyskland

Animas skader krævede en specialiseret operation. Vi har derfor støttet AMP med et ekstra beløb, så de kunne tilkalde en dyrlæge fra Tyskland med speciale i denne type kirurgi.

Animas ben bliver barberet før operationen

Anima er stadig bange og forvirret over den traumatiske og smertefulde oplevelse, hun har været igennem. Men heldigvis ser der nu ud til at være en god chance for, at hun kan komme sig og igen leve frit i Rumæniens skove.

Hjælp os med at redde bjørne og andre dyr i nød:

Støt nu

Heldigvis blevet bjørnen senere fundet – stadig i live, men bange og ude af stand til at bevæge sig.

Del i dit netværk:

Pinterest