En herreløs hund i staten Puebla i Mexico. World Animal Protection har hjulpet landet med at udrydde rabies ved at vaccinere hundene.

Mexico har bevist, at vaccinationer af hunde udrydder rabies

Nyheder

Sammen med den mexicanske regering har vi vaccineret landets hunde. Det har helt udryddet sygdommen, uden at det har være nødvendigt af aflive hundene.

I september 2019 blev Mexico som det første land i verden certificeret af Verdenssundhedsorganisationen WHO for at have udryddet rabies overført fra hunde til mennesker. 

Denne vigtige bedrift har Mexico opnået ved at anerkende, at mennesker og dyrs sundhed hænger tæt sammen. Når det gælder rabies, er det ikke muligt at beskytte mennesker mod den dødbringende sygdom, uden først og fremmest at beskytte hunde mod den.

1014440

Mexico har stoppet rabiessmitte fra hunde til mennesker ved hjælp af vaccinationer.

På verdensplan bliver omkring 10 mio. hunde brutalt aflivet hvert eneste år, fordi mennesker frygter rabies. Mange regeringer ser aflivninger som en hurtig og nem løsning – men erfaringerne har igen og igen vist, at aflivninger ikke løser problemet.

Den eneste effektive metode til at udrydde rabies er vores tilgang med vaccinationer og human regulering af hundebestandene – det anerkendte WHO allerede tilbage i 2015.

Sådan udryddede vi rabies i Mexico

I år 2000 begyndte vi at samarbejde med Mexicos nationale vicedirektorat for zoonose (sygdomme, der kan overføres til mennesker fra dyr). Vi hjalp dem med at udarbejde en strategi for at kontrollere rabies blandt landets hunde.

Som pilotprojekt blev strategien først indført i Puebla, den fjerdestørste stat i Mexico med en befolkning på mere end seks mio. Her var mere end 203 mennesker døde de seneste 40 år, fordi hunde havde smittet dem med rabies.

Vi indførte:

  • gratis massevaccinationer af hunde og katte
  • gratis kastration og sterilisering af hunde og katte
  • uddannelses- og oplysningskampagner i lokalsamfundene med fokus på ansvarligt hundehold
  • adoption af herreløse hunde frem for ineffektive masseaflivninger

Denne tilgang viste sig så succesfuld, at der i 2010 ikke længere var nogen tilfælde af rabies blandt mennesker i Puebla, og antallet af rabiestilfælde blandt hunde var faldet med mere end 89 %.

1014437

Katte bliver også vaccineret hvert år i Puebla, Mexico.

Fremskridt for hunde over hele verden

Vi fortsætter vores arbejde for at udrydde rabies blandt hunde og mennesker over hele verden inden 2030.

I 2019 har vi blandt andet:

  • været medarrangør af den eneste globale konference, der udelukkende havde fokus på regulering af hundebestande. Der var 185 deltagere fra 38 lande.
  • hjulpet med at udarbejde en strategi for dyresundhed for den Afrikanske Union. Alle 54 medlemslande er nu forpligtede til at have en rabiesstrategi og skal inden 2025 indføre human regulering af deres hundebestande. Det vil beskytte 10 mio. hunde.
  • lanceret den første pris for Dyrevenlige Storbyer i Brasilien og Latinamerika. Prisen fejrer de byer, der har indført de mest inspirerende og effektive programmer for human regulering af deres hundebestande.
  • samarbejdet med Beijings styrelse for dyresundhed om at udgive en børnebog i Kina, der lærer børn, hvordan man er en ansvarlig kæledyrsejer.
Vil du vide mere