Elefanten Kariba i Pakawi Park

Karibas lykkelige slutning

Nyheder

Af

Som unge mistede hun sin familie og sit liv på savannen. Mere end fire årtier senere starter et nyt kapitel i Karibas liv snart i et elefantreservat i Portugal.

Topfoto: Kariba i Pakawi Park

Kariba bliver med stor sandsynlighed den første elefant, der flytter ind i The Pangea Trusts elefantreservat, som vi støtter sammen med andre partnere.

Kariba, der blev født i naturen i Afrika, har tilbragt over 40 år i zoologiske haver og er netop nu i gang med at modtage den træning, som vil gøre hendes rejse til reservatet så stressfri som mulig.

Fra savanne til zoo-liv

Da Kariba var unge på savannen i Zimbabwe midt i 80’erne, blev hendes familie skudt af elfenbensjægere. Som mange andre forældreløse unger blev Kariba solgt og sendt til Europa – i første omgang til Tyskland. Siden da har hun tilbragt over 40 år i europæiske zoos.

I 2012 blev Kariba flyttet til Pakawi Park i Belgien. Her blev hun bedste venner med en anden afrikansk elefant ved navn Jenny, som var kommet dertil fra et cirkus. De to knyttede sig tæt til hinanden, efter at de begge i årevis havde været uden artsfæller.

Da Jenny døde i 2022, blev Kariba endnu engang alene. Pakawi Park begyndte derfor at lede efter et nyt hjem til hende, hvor hun både kunne få masser af plads og selskab fra andre elefanter. Deres søgen ledte dem til Pangea.

Pangea-reservatetPangea-reservatet

En ny begyndelse

For at forberede Kariba på rejsen fra Belgien til Portugal har Pakawi Park modtaget et transportbur, som dyrepasserne træner hende til at gå ind i. Træningen foregår med positive metoder, hvor Kariba bliver belønnet, når hun vælger at interagere med buret. Hun lærer at gå ind i det, blive stående derinde og føle sig tryg, når lågen åbnes og lukkes.

Først når dyrepasserne vurderer, at Kariba vil være helt igennem rolig og komfortabel ved at bliver transporteret den lange tur i buret, vil hun være klar til rejsen.

Når Kariba ankommer til Pangea, vil et nyt kapitel i hendes liv begynde. Hun vil kunne udforske det bakkede landskab med bølgende enge, frodig skov og kølende søer og vandløb. Selvom hun sandsynligvis bliver reservatets første beboer, er planen, at hun skal have selskab af andre elefanter, der har brug for et nyt hjem.

Vi støtter Pangea sammen med Born Free Foundation, Fondation Brigitte Bardot og Olsen Animal Trust.

Elefanterne Kamoon og Malee nyder livet i elefantreservatet Somboon Legacy Foundation i Thailand.

Adoptér en elefant

Har du plads i dit hjerte?

Du kan adoptere en reddet elefant og give den det gode elefantliv, den fortjener.

Find din elefant
To bjørne bjørne slås for sjov

Få seneste nyt om dyrene

Følg med

Vores nyhedsmail holder dig opdateret om dyrebeskyttelse, vores indsatser og måder, du kan hjælpe dyrene på.

Tilmeld her
Vil du vide mere