International Rabiesdag: Vi stopper rabies og redder hundeliv

28/09/2015

Over 10 millioner hunde mister hvert år livet, fordi mennesker frygter, at de spreder rabies. I dag, den 28. september, er det International Rabiesdag, og vi fejrer, at vi har reddet tusindvis af hunde ved at vaccinere dem.

Massevaccination er ikke kun effektivt mod rabies - det er også med til at modvirke frygten for rabies og en negativ opfattelse af hunde. Det mindsker risikoen for at hundene bliver ofre for masseaflivninger.

Rabies er en skræmmende sygdom. Hver år dør over 55.000 mennesker af rabies – det svarer til 150 dødsfald om dagen. I omkring 99 % af disse tilfælde er personen blevet smittet ved at blive bidt af en hund med rabies.

I et forsøg på at kontrollere spredningen af sygdommen griber mange regeringer og lokalsamfund til masseaflivninger af hunde. Aflivningerne sker ofte med smertefulde metoder, hvor hundene for eksempel bliver slået ihjel med køller, gasset eller forgiftet med langsomt virkende gift.

Masseaflivningerne er ikke bare brutale – de er også nyttesløse. De stopper ikke spredningen af rabies – det gør kun vaccinationer. Hvis mindst 70 % af hundene i et område er vaccineret, er der nok sunde, immune hunde til at forhindre, at sygdommen spredes.

Vaccinationer redder både hunde- og menneskeliv

Bali, Bangladesh og Tanzania er bare et lille udpluk af de steder, hvor vi har haft stor succes med at nedbringe antallet af rabiestilfælde blandt mennesker ved at vaccinere hundene. Dermed har vi vist myndighederne og lokalbefolkningen, at det ikke er nødvendigt at aflive hundene for at komme denne forfærdigelige sygdom til livs.

Læs mere om vores succeser med rabiesvaccinationer af hunde verden over >>

Støt vores arbejde med at vaccinere hunde mod rabies >>

Rid ikke på elefanter!

Rid ikke på elefanter!

”Med alt hvad vi ved om dyrenes følelsesliv, så er jeg forfærdet, når jeg hører, at der kommer flere og flere steder i Afrika, hvor man kan ride på elefanter...