Hjælp til tørkeramte dyr i Kenya

Hjælp til tørkeramte dyr i Kenya

Nyheder

Tusindvis af køer, får og geder er i fare for at dø af sult og tørst i Kenya. Det vil være katastrofalt for masaierne, der er helt afhængige af deres dyr. Vi har sat ind med foder og dyrlægebehandling til dyrene.

En voldsom tørke har ramt dele af Afrikas horn. Den nordlige og østlige del af Kenya har fået mindre end en fjerdedel af den nedbør, der normalt falder i regntiden.

Mange afgrøder og græsningsarealer er ødelagte, og et stort antal husdyr er døde af sult, tørst eller sygdomme som følge af tørken. I februar i år blev tørken erklæret en national katastrofe.

1018909

”En masai er det samme værd som sine køer”

Kajiado er et af de værst ramte områder i landet. Der lever omkring 700.000 mennesker i området, de fleste af dem masaier, som er helt afhængige af deres dyr for at overleve.

Dyrene giver masaierne mælk, æg og kød, og de handler med dyrene for at tjene penge til børnenes skolegang. En lokal talemåde siger ”En masai er det samme værd som sine køer”.

Vi har sat ind med foder til 79.000 dyr som køer, får, geder og æsler, mineraler til 8.000 dyr og dyrlægebehandling til yderligere 5.000 dyr.

1019059

Regnen kom ikke

Garacie på 58 år er blandt de masaier, hvis dyr vi har hjulpet. Hun er mor til seks og ejer en ko og to får. Hun fortæller:

”Livet har været meget hårdt for os, siden tørken begyndte i oktober sidste år. Vi troede, at der ville komme regn i december, men det gjorde der ikke. Vores græsgange er ødelagte, så nu plukker jeg blade fra aitee-træet og håndfodrer mine får med dem. Mine dyr er helt afhængige af mig, og jeg kan ikke bære tanken om at miste dem. Min mand er draget af sted med vores eneste ko for at prøve at finde et sted, hvor den kan græsse.”

1019056

Det har været svært for Garacie at plukke blade nok til sine får, så de ikke sulter. 

Vi hjælper dyrene med at overleve

Tørken forventes at fortsætte, og tusindvis af husdyr er i fare for at dø. Men med vores katastrofehjælp kan de overleve, mens regeringen arbejder på at få bragt vand til området.

Vil du vide mere