Munkesæl fanges i forladt fiskegrej i Stillehavet

Havets dyr skal beskyttes mod flydende dødsfælder

Nyheder

Nye vejledninger skal beskytte sæler, hvaler, havskildpadder og andre dyr i havene mod tabt og efterladt fiskegrej: De såkaldte spøgelsesnet.

Vejledninger til håndtering af fiskeri-udstyr lyder måske ikke revolutionerende. Men faktisk kan de best practice-vejledninger, vi har været med til at udvikle gennem vores arbejde med Global Ghost Gear Initiative (GGGI), redde tusindvis af sæler, hvaler, søløver og andre dyr fra at dø en langsom og pinefuld død.

Hver år fanges omkring 136.000 havpattedyr og et enormt antal andre dyr som havskildpadder, fisk og fugle i såkaldte spøgelsesnet. Spøgelsesnet er liner, net, ruser og andet fiskegrej, der er tabt eller efterladt i havene. Når dyrene ikke kan komme fri af spøgelsesnettene, drukner de eller sulter ihjel.

1013014

Enkle ændringer med stor virkning

I juni lancerede vi de nye best practice-vejledninger på SeaWeb Seafood Summit i Seattle – en af de vigtigste globale begivenheder i fiskeri-industrien.

Vejledningerne guider hele industrien – fra havnearbejdere til fiskere – til, hvordan de kan nedbringe mængden af spøgelsesnet i havene op på strandene. 

Blandt andet anbefaler vejledningerne:

  • mærkning af alt fiskegrej, så man kan se, hvilke virksomheder det tilhører
  • forbedrede faciliteter hvor man nemt kan skaffe sig af med og genbruge kasseret fiskegrej
  • simple ændringer i designet af forskellige typer fiskegrej

Et stort skridt fremad mod bæredygtigt fiskeri

Hvert år bliver 640.000 ton fiskegrej tabt eller efterladt i have, flodmundinger og bugte. Disse spøgelsesnet er hundredvis af år om at forsvinde. I mellemtiden dræber de dyrene i havet, er til fare for fiskere og koster regeringer verden over millioner af dollars i oprydningsarbejde.

1019190

Dykkere forsøger at befri dyr fanget i spøgelsesnet

Gay Dean, der er en del af GGGI og vicedirektør for Albion Fisheries Ltd i Canada, er yderst tilfreds med udviklingen af de nye vejledninger:

”Det er et stort skridt fremad i retning af at få indført mere bæredygtigt fiskeri på globalt plan. Spøgelsesnet er et stort problem, og før nu har der ikke været nogen udførlig fremgangsmåde til at bekæmpe problemet.”

Mere end 40 organisationer fra fiskeri-industrien, NGO’er og fiskersamfund har deltaget i processen med at udvikle vejledningerne. Du kan finde dem på www.ghostgear.org.

Læs også: Genanvendelse af fiskenet redder dyrenes liv >>

Vil du vide mere