Optrædende delfiner i spansk delfinarium

Forskere til TUI: Stop delfinernes lidelser

Nyheder

20 førende havforskere en skarp appel til rejsegiganten TUI Groups topchef forud for selskabets generalforsamling: Drop forlystelser med hvaler i fangenskab.

Tag ansvar for de lidelser, som delfiner og andre hvaler udsættes for i fangenskab.

Sådan lyder opfordringen til TUI Groups administrerende direktør, Sebastian Ebel, i et åbent brev underskrevet af 20 internationalt anerkendte havforskere. Det sker forud for selskabets generalforsamling den 10. februar.

Brevet redegør for de alvorlige velfærdsproblemer, som fangenskab medfører for de ekstremt intelligente havpattedyr med komplekse sociale relationer. Deres naturlige behov for bl.a. at kunne svømme over enorme afstande og dykke ned på store dybder kan ikke opfyldes i små bassiner.

Forskerne konkluderer, at livet i delfinarier og marineparker aldrig blive foreneligt med god dyrevelfærd. De fremhæver, at TUI Group som et globalt kendt brand har stor indflydelse på, hvad turister foretager sig på ferien. Derfor bør de være sig ansvaret voksent og droppe attraktioner, hvor vilde dyr udnyttes.

Læs det åbne brev

Anklager om greenwashing

Trods mange års kritik fra forskere og dyrevelfærdseksperter fortsætter TUI Group med at sælge og markedsføre attraktioner med hvaler og delfiner i fangenskab.

Kritikere kalder det greenwashing, at TUI i 2024 opdaterede deres dyrevelfærdspolitik med guidelines om, at de ikke tillader avl af dyr til kommercielle formål.

”Det klinger hult, når TUI samtidig fortsætter med at sælge billetter til Loro Parque, som kort efter den opdaterede politik offentliggjorde fødslen af en spækhuggerkalv, der nu optræder i shows sammen med sin mor, Morgan,” mener Stephanie Kruuse Klausen, programansvarlig for vilde dyr i World Animal Protection Danmark.

Spækhuggeren Morgan og hendes kalvSpækhuggeren Morgan og hendes kalv i Loro Parque på Tenerife.

Skriv under mod TUI

Delfinavl i fangenskab er ikke artsbevarelse

Efter kritik fra branchen ændrede TUI politikken og præciserede, at de definerer kommerciel avl som ”bevidst reproduktion af dyr med det primære formål at sælge dem”. Denne formulering gør det muligt for TUI at omgå deres egne retningslinjer.

”Avl af hvaler og delfiner i underholdningsindustrien bidrager ikke til artens bevarelse. Sandsynligheden for, at dyrene nogensinde bliver sat fri, er forsvindende lille. Avlen sker derfor i praksis for at holde en industri i live, som ikke kan opfylde dyrenes velfærdsbehov.” Det siger en af forskerne bag det åbne brev, Naomi A. Rose, seniorforsker i marin pattedyrsbiologi ved Animal Welfare Institute i USA.

Opfordring til TUI’s aktionærer

Stephanie Kruuse Klausen mener, at TUI’s ledelse er fuldt ud klar over problemerne.

”TUI siger, at de lytter til branchefolk, men ignorerer den klare og entydige besked fra havforskere verden over om, at denne forældede industri bør udfases,” siger hun.

Hun peger samtidig på, at flere regeringer, ansvarlige rejseudbydere og turister vender ryggen til underholdning med delfiner og andre hvaler i fangenskab.

”Alligevel fortsætter TUI med at promovere og tjene penge på steder som Loro Parque, hvor nye generationer af spækhuggere og andre delfiner fødes uden mulighed for at blive sat fri. Dermed dømmes de til et liv under helt utilstrækkelige forhold i fangenskab,” slutter hun og opfordrer TUI’s aktionærer til at holde virksomheden ansvarlig.

Skriv under mod TUI

En vild blågul ara i Brasilien

Pas på dyrene på ferien

Gør en forskel

Skriv under på, at du siger nej til underholdning med vilde dyr.

Skriv under
To bjørne bjørne slås for sjov

Få seneste nyt om dyrene

Følg med

Vores nyhedsmail holder dig opdateret om dyrebeskyttelse, vores indsatser og måder, du kan hjælpe dyrene på.

Tilmeld her
Vil du vide mere