Et skridt i den rigtige retning for slagtekyllinger i Europa

17/07/2018

KFC i Storbritannien og Irland vil samarbejde med os om at forbedre velfærden for de slagtekyllinger, der ender på menuen i deres restauranter.

Vi vil fortsat udfordre fastfood-kæden til at gøre mere for de kyllinger, de bruger i deres produkter.

Over 250.000 dyrevenner har bakket op om vores kampagne rettet mod KFC. Det har fået KFC i Storbritannien og Irland til at sige ja til at mødes med os. På mødet talte vi om forholdene for slagtekyllingerne hos deres vesteuropæiske leverandører.

Den nye aftale vil give millioner af slagtekyllinger i Europa et bedre liv.

Vi kæmper for mere plads til kyllingerne

I de kommende måneder vil vi hjælpe KFC i Storbritannien og Irland med at udvikle et velfærdsprogram for slagtekyllingerne.

Det er et første skridt i den rigtige retning – men der er stadig lang vej endnu. Vi vil fortsat udfordre fastfood-kæden til at gøre mere for de kyllinger, de bruger i deres produkter. 

Slagtekyllinger i en industristald.

Specifikt vil vi have KFC i Storbritannien og Irland til at give deres slagtekyllinger mere plads. Og vi vil have dem til at bruge kyllinger, der ikke bliver avlet til at vokse sig unaturligt store på unaturligt kort tid. Den hurtige vækst kan nemlig give kyllingerne alvorlige helbredsproblemer.

Endnu flere virksomheder skal med på vognen

”Vi vil bruge samarbejdet med KFC i Storbritannien og Irland som et springbræt. Vores mål er at inspirere andre virksomheder – herunder KFC i resten af verden – til også at forbedre livet for de slagtekyllinger, de bruger.” Det siger Jonty Whittleton, der leder vores globale kampagnearbejde for landbrugsdyr.

Du kan hjælpe slagtekyllinger over hele verden: Bak op om vores underskriftsindsamling og bed KFC om at forbedre kyllingernes forhold.

Elefanternes dal

Elephant Valley Thailand

I Elephant Valley Thailand lærer elefanter fra turist- og skovhugstindustrien at leve som vilde dyr igen. Sonja Ordell Johannessen, redaktør i World Animal...