Vi støtter Hillswick Wildlife Sanctuary på Shetlandsøerne, der redder, rehabiliterer og genudsætter nødstedte havpattedyr.

En sælsom redningsaktion

Nyheder

Når sæler og andre havpattedyr på Shetlandsøerne er fanget i dødsensfarlige spøgelsesnet, kommer Hillswick Wildlife Sanctuary dem til undsætning. Tag med på en af deres redningsaktioner.

I havet omkring Shetlandsøerne er der et rigt og varieret dyreliv med blandt andet mange havfugle, hvaler og andre havpattedyr. Men dyrene er truet af overfiskeri, marint affald og spøgelsesnet – tabt og efterladt fiskegrej – som Golfstrømmen bringer med sig.

Det er især bestanden af sæler og oddere, der har brug for hjælp. Dyrene bliver mere og mere sårbare i takt med, at der bliver færre fisk at spise, forureningen breder sig, og dyrene bliver fanget i de farlige spøgelsesnet.

Vi støtter derfor Hillswick Wildlife Sanctuary – det eneste reservat for vilde dyr på øerne – så de kan redde, rehabilitere og genudsætte de nødstedte dyr. Ofte må de ansatte køre ud til fjerntliggende og ufremkommelige dele af kysten for at komme sæler, oddere, hvaler og delfiner til hjælp.

Her er historien om én af disse udrykninger.

Den 5. juli 2018

10:29

Hillswick modtager et nødopkald. En sæl fanget i et fiskenet er blevet spottet på en strand mere end 200 km væk. Der er stor risiko for, at sælen forsvinder ud i havet igen, så det er et kapløb mod tiden at nå frem. 

Jan og Peter fra Hillswick rykker ud sammen med Georgina, Will og Ben fra vores engelske kontor, der er på besøg i reservatet.

13:34

Det kræver en lang køretur og to færgeoverfarter at nå frem til sælen. Jan og Peter koordinerer frivillige lokalbeboere og gør udstyret klar: Håndklæder, en stor plastikboks, handsker og knive. 

1021912

3:46

Jan og Peter sniger sig langsomt ind på sælen, så hun ikke opdager dem. De skynder sig at dække hendes hoved med håndklæderne – både for at beskytte sig selv mod hendes skarpe tænder, og for at hun ikke bliver mere stresset end højst nødvendigt. 

De frivillige løber nu hen til sælen sammen med Georgina, Will og Ben. Sammen hjælper de med at holde hendes stille. Hun er meget svag.

1021913

13:47

Jan og Peter kalder sælen for Stenton efter den mand, der opdagede hende. Hun er kun omkring otte-ni måneder gammel. Et net er viklet stramt omkring hendes hals og har skåret sig mindst syv cm ind i halsen. Såret er betændt, og det kræver fingersnilde at befri hende.

1021917

Da Stenton endelig er fri af nettet, er det tydeligt at se, at hun har akut brug for dyrlægebehandling. Teamet skynder sig at løfte hende op i plastikboksen og bærer hende op til bilen, der straks kører mod færgen.

1021919

16:57

Desværre dør Stenton på rejsen. Et spøgelsesnet på blot 24 kg dræbte hende. Hvert år tabes og efterlades der 640.000 ton spøgelsesnet i havene. Det er uhyggeligt at regne på, hvor mange sæler og andre havpattedyr, de kan dræbe.

1021920

18:17

På vej hjem modtager teamet et nyt nødopkald. En anden sæl er fanget i spøgelsesnet og har brug for hjælp. Jan og Peter foretager en hurtig u-vending og sætter kursen mod Borough, en times kørsel væk. Forhåbentlig når de at redde denne sæl i tide.

Vil du vide mere