Spøgelsesnet i verdenshavene

Problem

  • Hvert år dør millioner af havdyr i fiskenet, der bliver smidt eller tabt i verdens have – de såkaldte spøgelsesnet
  • Dyr som hvaler, skildpadder og sæler bliver fanget i nettene. De dør eller får skåret finner eller ben af i kampen for at slippe fri
  • Fiskeriindustrien taber eller smider årligt 640.000 tons udstyr i havet

Løsning

  • Spøgelsesnet er et globalt problem, som kan stoppes gennem et internationalt samarbejde på tværs af regeringer, fiskeriindustrien og NGO’er.

Det gør vi

  • Vi udbreder viden og praktisk kendskab til de bedste metoder til at befri dyr fra spøgelsesnet
  • Vi samler relevante parter for at skabe en international, koordineret indsats mod spøgelsesnet
  • Vi støtter udvikling af nye metoder til at fjerne spøgelsesnet fra havene.

Hjælp os med at redde havets dyr fra spøgelsesnet

Hvert år dør millioner af havdyr en langsom og pinefuld i de mange spøgelsesnet, der flyder rundt i verdenshavene. Ved at støtte os, hjælper du os i arbejdet for at beskytte havets dyr og få sat en stopper for spøgelsesnettene. Pengene bliver brugt, hvor behovet er størst.

 

Se vores video om problemet med spøgelsesnet:

 

 

 

 

Flydende dødsfælder

De mange net og andet fiskeriudstyr, der flyder rundt i verdenshavene, er rene dødfælder. De tunge net kan vikle sig så meget rundt om dyrene, at de mister kraften til at komme op til overfladen for at trække vejret – og så drukner de. 

En stor hval kan slæbe tonsvis af udstyr efter sig i ugevis, mens de skarpe liner gnaver sig ind i spæklaget og lemlæster den så meget, at den til sidst dør. Net, som har viklet sig omkring halsen på en sæl, kan stramme mere og mere, så sælen ikke kan spise og langsomt bliver kvalt - hvis den ikke dør af sult først.

En høj pris – ikke kun for dyrene

Havets beboere er ikke de eneste, der må betale en dyr pris for det flydende affald. Fiskeriindustrien bruger hvert år millioner på at fjerne net, der har viklet sig omkring skibspropeller, for at forhindre at skibene synker.

Vi redder dyr og arbejder for rene verdenshave

Vi redder dyr, der sidder fast i spøgelsesnet, og underviser andre i de bedste metoder til at få dem fri. Vi fjerner desuden fiskeriudstyr langs strande, så fugle ikke bliver viklet ind i dem. På et politisk niveau arbejder vi for at samle handlekraftige parter, så vi kan danne et internationalt netværk af regeringer, virksomheder og fiskeriorganisationer, der sammen kan arbejde for rene verdenshave fri for spøgelsesnet.

Spøgelsesnet i tal (klik for at se fuld version):

Del i dit netværk:

Pinterest Google +