Dyrebare dyr: Hønen

Mange har den opfattelse, at høns og kyllinger ikke er særligt kvikke. Men faktisk er de langt mere intelligente og følsomme end deres ry.

Lang forhistorie

Høns er den tætteste nulevende slægtning til Tyrannosaurus Rex. De nedstammer fra vilde hønsefugle – junglehøns – som stadig lever i naturen nogle steder i Asien.

For mindst 5.000 år siden begyndte mennesker at holde og opdrætte junglehøns, og siden da har de udviklet sig til de moderne tamhøns. 

De vilde junglehøns fløj op i træerne, når de skulle bringe sig i sikkerhed eller hvile sig, og den dag i dag nyder høns stadig at sidde på høje genstande, grene og siddepinde. 

Lærenemme og rationelle

Hønsenes vilde forfædre havde brug for en god hukommelse og en god evne til at løse problemer for at klare sig i skoven – og disse færdigheder har moderne høns taget med sig. De er meget lærenemme og kan f.eks. hurtigt lære at skelne mellem forskellige symboler, genstande og farver.

Høns kan også tænke rationelt og kan bl.a. udsætte deres umiddelbare behov, hvis de forventer at opnå noget godt ved det. Eksempelvis fravælger de mad, de får tilbudt her og nu, hvis de har erfaret, at de så får tilbudt mere eller bedre mad senere.

Tjek på tallene

Forskere ved universitetet i Padova, Italien, har arbejdet med nyudklækkede kyllinger og opdaget, at de kan tælle og løse enkle regneopgaver.

Fem genstande blev sat ned til kyllingerne: Små plastikbeholdere fra Kinderæg. Efter nogle dage tog forskerne de fem genstande, mens kyllingerne så på det, og gemte tre af dem bag én skærm og de to andre bag en anden skærm. Kyllingerne gik i højere grad hen til den skærm, der havde flest genstande bag sig.

Dernæst testede forskerne kyllingernes hukommelse og evne til at lægge til og fra. Efter at genstandene blev gemt bag de to skærme, begyndte forskerne at flytte genstandene mellem de to skærme – stadig mens kyllingerne kunne se det. 

Kyllingerne viste tegn på at kunne tælle, idet de forstod, hvor mange genstande der var bag hver skærm og hellere nærmede sig den skærm, som der var flest genstande bag.

Evnen til at tælle forbinder man ofte med dyr, der bliver betragtet som mere intelligente end høns såsom chimpanser eller hunde. Men faktisk har kyllinger klaret sig bedre i nogle tælletests end småbørn.

Fysiske funktioner

Høns har et ekstremt godt syn. De kan både se brede panoramaudsyn og genstande tæt på helt skarpt, og de kan identificere forskellige farver, hvilket hjælper dem, når de søger efter mad. De kan også se forskel på mennesker, som de kender eller ikke kender.

Knoglestrukturen hos høns er meget interessant. De har flere knogler i deres hals end giraffer, og alle deres knogler er meget lette. Nogle af deres knogler er hule og udgør en del af hønsenes luftvejssystem. De samarbejder med lungerne og hjælper hønsene med at trække vejret.

Høns’ lunger er meget stive og kan ikke i særlig høj grad udvide sig eller trække sig sammen, når de ånder ind og ud. Så hvis man holder en høne for stramt rundt om brystet, kan den blive kvalt.

Styr på hakkeordenen

Ligesom mennesker og mange andre dyr har forskellige høner forskellige personligheder. Nogle er modige og livlige, mens andre er sky og forsigtige. Disse personligheder hjælper hønerne med at inddele deres flok i en ’hakkeorden’.

Der er omkring 15 fugle i en hønseflok. De mere dominerende fugle er øverst i hakkeordenen. For at demonstrere deres dominans hakker de på de underdanige fugle og plukker deres fjer. De kan også finde på at jage dem væk eller stjæle deres mad.

Det lyder måske ikke umiddelbart, som om det er rart at være en del af sådan en gruppe. Men alle i flokken har en rolle, og det skaber ro og orden. Det er en måde at sørge for flokkens sikkerhed på, og der bliver passet på alle flokkens medlemmer.

En rigtig hønemor

Høner er omsorgsfulde mødre, der er meget beskyttende over for deres kyllinger. Det viser sig allerede, inden kyllingerne er udklækket. Kyllingerne pipper inde i æggene, og så laver hønen beroligende lyde, så kyllingerne ved, at hun er der.

Hønemødrene kalder på deres kyllinger for at holde dem samlet, lærer dem at genkende forskellige typer mad og advarer dem om rovdyr. De vil endda slås mod rovdyr som f.eks. katte, hvis deres kyllinger bliver angrebet.

Kluk pip brrrrk

Høns er dygtige til at kommunikere. De bruger mindst 30 forskellige lyde og fløjt til at tale med hinanden. De advarer hinanden om farer og deler information om, hvor de kan finde mad.

Høns kommunikerer også ved hjælp af kropssprog. Hvis en hane f.eks. finder noget lækkert mad og ønsker at tiltrække sig en hønes opmærksomhed, danser han for hende.

Haner er meget beskyttende af natur. De holder øje med omgivelserne både ved jorden og i himlen, og hvis der er tegn på fare, advarer de flokken og slås for at beskytte den, hvis det er nødvendigt.

Mange hønseejere er overbevist om, at deres fugle også forstår, hvad mennesker siger. De fortæller, at de kan kalde individuelle høner til sig ved hjælp af deres navn, og at hønerne forstår kommandoer som ’op’ og ’ned’.

Aktive og legesyge

Høns elsker at hoppe, løbe, jagte hinanden og lege. 

’Ormeløb’ er en af deres favoritlege. Hvis flokken går udendørs, vil en af hønerne samle en orm op i næbet og vifte med den for at opmuntre de andre høner til at løbe efter den. Hvis flokken lever indendørs, vil de gøre det samme med et stykke madaffald, hvis de har nok plads til legen.

Høns og kyllinger fortjener et godt liv

Milliarder af læggehøner og slagtekyllinger lider i det industrielle landbrug over hele verden. De stuves sammen på alt for lidt plads uden mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd som at udforske omgivelserne, lege og knytte bånd.