Hamburgere er en af de mest populære retter i verden

Din burgers sande pris

Nyheder

Hvad har hele verdens yndlingsret med COP26 at gøre? Og hvordan kan du sætte tænderne i en lækker burger, uden at det skader dyrene og planeten?

Der er ingen tvivl om, at hamburgere er en af de mest populære retter i verden. Uanset om vi bestiller takeout, spiser ude eller bare savler over det indbydende burgerbillede med det perfekte filter på Instagram, kan vi tilsyneladende ikke få nok af den tykke humpel protein placeret i en overskåren bolle.

Der er sket meget for burgere, siden de første gang begyndte at blive serveret i starten af sidste århundrede. I takt med at deres popularitet er vokset, er de begyndt at komme i mange forskellige variationer på menukortene. 

Bl.a. er de vegetariske og veganske alternativer blevet mere og mere populære de seneste år. Og det er godt for de af os, der drømmer om en burger uden en ødelagt planet som tilbehør. 

Find lækre grønne opskrifter:

Læs mere

Ræk dyrevelfærden og klimaet en hånd ved at spise mere grønt og mindre kød

Plantebaseret burger

Udleder flere drivhusgasser end fly og biler

Kvægproduktionens indvirkning på miljøet er beviseligt den største kilde til udledning af drivhusgasser fra landbruget på globalt plan. Udledningen af drivhusgasser fra kødkvæg er ansvarlig for hele 41 % af den samlede udledning fra dyreproduktionen. 

Det tager sig ikke meget bedre ud, når det gælder slagtekyllinger. Den enorme mængde soja og andet foder, der bliver brug for til at fodre milliarder af kyllinger med hvert år, betyder, at fjerkvægsproduktionen er meget langt fra at være bæredygtig. 

Dyreproduktionen menes at være ansvarlig for helt op til 18 % af den samlede globale udledning af drivhusgasser. Det er mere end udledningen fra transportsektoren.

Forurening og dyr, der lider

Der er andre vidtrækkende konsekvenser af kødproduktionen, som er umulige at ignorere: Afskovning for at skabe græsningsarealer og dyrke dyrefoder, forurening fra gødning, uansvarlig brug af antibiotika, risiko for udvikling af sygdomme og pandemier. Listen fortsætter.

Og det er ovenikøbet uden at tage dyrevelfærden med i betragtning. Omkring 50 mia. dyr i det industrielle landbrug lider det meste af deres liv. De stuves sammen på for lidt plads, og de avles til at producere mest muligt kød, æg eller mælk på kortest muligst tid. 

Gør en forskel:

Læs mere og skriv under

Ræk dyrevelfærden og klimaet en hånd ved at spise mere grønt og mindre kød

Sådan nyder du en bæredygtig burger

En plantebaseret burger er langt bedre for såvel klimaet som dyrevelfærden. Både okse-, svine- og kyllingekøds klimafodaftryk er omkring 2-5 gange større end plantebaserede alternativer.

Heldigvis er store fødevareproducenter som KFC, Burger King og McDonald’s hoppet med på den plantebaserede vogn. I en lang række lande tilbyder de vegetar- og veganske burgere. 

Nogle af de store kødproducenter rebrander ovenikøbet sig selv til ’proteinvirksomheder’ og tilføjer innovative plantebaserede valgmuligheder til deres sortiment.

COP26 bør sætte fokus på dyreproduktionen

Men det er ikke nok. Virksomheder, der både sælger dyre- og plantebaserede proteiner, bør ikke forsøge at øge deres afsætning i begge kategorier. Vi er nødt til massivt at nedbringe antallet af dyr i det industrielle landbrug, hvis vi skal gå en mere human og bæredygtig fremtid i møde.

Derfor opfordrer vi de politiske beslutningstagere ved klimatopmødet COP26, der finder sted lige nu, til at sikre, at dyreproduktionen bliver taget med i ligningen. Hvis det ikke sker, kan vi ganske enkelt ikke løse klimakrisen. 

Men vi er alle sammen en del af løsningen. Så vælg gerne en plantebaseret burger, næste gang du vil have stillet din burger-appetit. De smager godt og er med til at gøre en forskel for planeten én bid ad gangen.

Ræk dyrevelfærden og klimaet en hånd ved at spise mere grønt og mindre kød

Vil du hjælpe dyrene i det industrielle landbrug og samtidig gøre noget godt for klimaet?

Bliv inspireret

Vil du vide mere