Ny kurs hos Burger King og Tim Hortons vil give millioner af kyllinger i Nordamerika et bedre liv.

Burger King vil give slagtekyllinger bedre forhold

Nyheder

Ny kurs hos Burger King og Tim Hortons vil give millioner af kyllinger i Nordamerika et bedre liv. Det sker, efter at vi har indsamlet underskrifter rettet mod Burger King og seks andre fastfood-giganter.

Restaurant Brands International (RBI) er selskabet bag fastfood-kæderne Burger King og Tim Hortons. Selskabet har i denne uge meldt ud, at det vil sikre bedre forhold for de slagtekyllinger, der ender på menuen i kædernes restauranter i USA og Canada.

Kyllingerne skal blandt andet have mere plads og mere lys, bedre strøelse og siddepinde. Det skal ske inden 2024.

Underskrifter lagde pres på fastfood-kæderne

RBI har taget denne vigtige beslutning, efter at vi i efteråret 2016 samlede underskrifter ind fra dyrevenner, der krævede bedre forhold for slagtekyllinger.

I første omgang skrev 100.000 under og lagde pres på Burger King og seks andre fastfood-giganter. Efterfølgende bakkede tæt på 200.000 op om en underskriftsindsamling rettet kun mod KFC.

Stærkt signal til resten af fødevareindustrien

”Det her vil betyde bedre livskvalitet for millioner af slagtekyllinger i Nordamerika,” siger Jonty Whittleton, der er international chef for vores arbejde med landbrugsdyr.

”Det sender desuden et stærkt signal til fødevareindustrien verden over om, at det ikke bare er muligt at skabe bedre forhold for kyllingerne – det er nødvendigt.”

1017621

Godt for dyrene, godt for forretningen

Burger King og Tim Hortons er blot de seneste virksomheder, der lytter til det voksende krav fra forbrugerne om, at dyr i landbruget skal have ordentlige leveforhold.

Jo mere forbrugerne lærer om de forfærdelige forhold, som størstedelen af dyrene i den industrielle produktion lever under, jo flere kræver produkter med fokus på god dyrevelfærd. Det ændrer folks købemønstre, både i supermarkeder og restauranter.

I slutningen af 2016 blev Compass Group USA, Aramark og Panera Bread de første store nordamerikanske brands, der forpligtede sig til sørge for bedre forhold for kyllingerne i deres leverandørkæder.

Vi fortsætter kampen for kyllingerne

Lige nu lever milliarder af slagtekyllinger i mørke, golde industristalde. De bliver avlet til at vokse sig unaturligt store på unaturlig kort tid. Ofte kan deres knogler, hjerter og lunger ikke følge med, og de bliver halte, får sår og andre helbredsproblemer.

1017719

Vi opfordrer andre fastfood-giganter til at følge Burger Kings og Tim Hortons’ gode eksempel og være med til at give kyllingerne et bedre liv.

Vil du vide mere