Bjørneunge reddet: Paddington var alene i storbyen

Bjørneunge reddet: Paddington var alene i storbyen

Nyheder

Helt alene i en travl by uden sin mor til at passe på sig. Det er ikke noget trygt liv for en lille bjørneunge. Heldigvis blev Paddington reddet og har det nu godt i Zarnesti-reservatet i Rumænien.

Vi ved ikke, præcis hvordan bjørneungen Paddington endte med at strejfe alene rundt i gaderne i en rumænsk storby. Vi ved kun, at han var vant til mennesker, og at det ikke var sikkert for ham at vandre rundt i byens gader og stræder.

paddington-incontext

Paddington i Zarnesti-reservatets karantæneområde, hvor bjørnene bor lige efter ankomsten til deres nye hjem.

Fundet i en mørk kælder

Paddington er lidt over et år gammel. I starten af april kontakte nogle lokale indbyggere i den rumænske by Sibiu myndighederne. De havde set bjørneungen springe over hegn og gemme sig i de små sidegader i byen. Normalt er så ung en bjørneunge stadig sammen med sin mor, men Paddington var helt alene.

Politiet fandt Paddington i en kælder, og kort efter ankom redningsholdet fra vores rumænske partnerorganisation Asociatia Milioane de Prieteni (AMP). De lagde mærke til, at Paddingtons pels var flot og skinnende, hvilket tyder på, at han har været holdt som kæledyr. Det forklarer også, at han er vant til mennesker. Han er sandsynligvis stukket af fra haven hos en krybskytte, hvor han har boet, eller også er han blevet sluppet fri med vilje, fordi han havde vokset sig for stor.

paddinton-incontext1

Paddington får et grundigt dyrlægetjek i bjørnereservatets klinik.

Nu leger Paddington med de andre bjørne

Paddington var begejstret over at opdage, at der lå æbler skjult under halmen i bunden af det transportbur, han blev sat ind i. Efter en køretur på to timer ankom han til Zarnesti-reservatet, hvor dyrlægerne gav ham en grundig helbredsundersøgelse, inden han blev sluppet ud i reservatet.

Paddington er nu en af de yngste beboere i reservatet. Han vil aldrig kunne klare sig selv i naturen, da han er for tryg ved mennesker og derfor ikke vil holde sig på afstand af dem. Men i reservatet nyder han sin nyfundne frihed i de smukke naturomgivelser og leger med de andre bjørne – langt væk fra farerne i storbyen.

Læs mere om vores arbejde for at redde bjørne i Rumænien >>

Vil du vide mere