Bjørn reddet efter 34 år bag tremmer

23/07/2020

Efter 34 år i fangenskab er bjørnen Tanya blevet reddet fra Galati Zoo i Rumænien. Hun har tilbragt hele sit liv bag tremmer i et lille betonindelukke. Nu har hun fået et nyt liv i det store bjørnereservat, vi støtter i landet.

”34 år i ufortjent fangenskab er en grusom straf for et vildt dyr. Nu skal Tanya lære, hvad frihed er."

Tanya er en pelset brun bjørn med et mildt sind. Desværre har de mange års fangenskab under usle forhold sat sig sine spor. Hun lider af grå stær på begge øjne og svær gigt i begge bagben, der volder hende store smerter, når hun bevæger sig. Hendes kløer er blevet slidt helt ned af den hårde beton, hun har gået på i så mange år, så de følsomme nerveender er blevet blottet.

De ødelagte kløer og den svære gigt giver Tanya konstante smerter, så hun har svært ved at gå. Hun har hårdt brug for behandling og medicin, og det får hun nu af dyrlægerne hos vores rumænske partnerorganisation  Asociatia Milioane de Prieteni (AMP), der har reddet hende og bragt hende til bjørnereservatet Libearty, som vi støtter.

De ansatte i reservatet håber desuden, at hun vil få det bedre inden for de næste par måneder, nu hvor hun endelig får en nærende kost og blødt græs under poterne.

I 34 år levede Tanya indespærret i et lille betonindelukke

Tanya i det lille, beskidte vandhul i hendes betonindelukke i Galati Zoo

Et langt liv med lidelser

De første 27 år af Tanyas liv tilbragte hun i det samme betonindelukke i den zoologisk have. I 2013 blev hun kortvarigt flyttet over i en indhegning med græs og træer. Men her blev hun overfaldet af en anden bjørn og blev alvorligt såret. Derefter blev hun flyttet tilbage i betonburet.

Uden noget at tage sig til og frarøvet selskabet fra andre bjørne tilbragte Tanya sine dage med at sove eller svaje frem og tilbage på stedet. Denne tvangsmæssige adfærd var et tydeligt tegn på den kedsomhed, stress og de traumer, Tanya følte, fordi hun ingen muligheder havde for at udleve sin naturlige adfærd.

”34 år i ufortjent fangenskab er en grusom straf for et vildt dyr. Tanya havde ikke engang et navn udover på papirerne. Medarbejderne i den zoologiske have kaldte hende bare for ’gamle’,” fortæller Paula Ciotlos, adm. direktør i AMP.

Bjørnetransport

Tanya transporteres til reservatet

En frisk start

Tanya blev reddet, efter at besøgende i den zoologiske have kontaktede AMP og fortalte om hendes frygtelige levevilkår og dårlige helbred. Heldigvis lykkedes det AMP at lave en aftale med den zoologiske have, så de kunne redde den misrøgtede bjørn og bringe hende til Libearty-reservatet.

Reservatets medarbejdere holder godt øje med Tanya og sørger for, at hun bliver behandlet for smerterne i bagbenene. Efter en kort periode i karantæne er hun nu blevet flyttet til et lille, indhegnet skovområde tæt på hovedbygningen, så medarbejderne lettere kan overvåge hendes helbredstilstand.

Bjørnen Tanya

Tanya i karantæneområdet

Senere vil hun blive sat sammen med Betsy, en af de andre hunbjørne i reservatet. Tanya og Betsy vil være godt selskab for hinanden, da de begge er gamle og lider af gigt. De vil formentlig begge bruge en stor del af tiden på at sove i græsset under træerne og tage et forfriskende bad i vandhullet i ny og næ.

Endelig et godt bjørneliv

Tanya kommer til at mærke græs under poterne, leve i naturlige omgivelser, blive fodret med en nærende kost og kan udforske skoven og finde lækkerbiskener som søde bær at spise. For første gang i 34 år kommer hun til at mærke, hvordan frihed, tryghed og omsorg føles.

Paula tror på, at Tanya med tiden nok skal komme til at nyde et godt bjørneliv. “Tanya er en mild og medgørlig bjørn, der nu skal til at lære, hvad frihed er. Vi er sikre på, at hun nok skal blive rigtig glad, når den første tilvænning er overstået,” mener hun.

Tanya i Libearty-reservatet

For første gang i sit liv oplever Tanya, hvordan frihed føles

Tanya er ikke den eneste

Desværre er Tanya kun en ud af mange bjørne, der lever i fangenskab under elendige forhold rundt omkring i verden - i zoos, cirkus eller til brug i underholdning som f.eks. dansebjørne.

“Vi har desværre ikke mulighed for at redde alle dyrene, hvor gerne vi end ville. Vores største ønske er, at der slet ikke var behov for reservater. Vi vil gerne have folk til at forstå, at vilde dyr hører til i naturen – ikke bag tremmer,” slutter Paula.

Du kan hjælpe os med at redde bjørnene i Rumænien:

Støt nu