Voldsomme brande har hærget Argentina siden november måned. Vi har sat ind med akut hjælp til dyrene

Argentina i flammer: Vi hjælper dyrene

Nyheder

Voldsomme brande har hærget Argentina siden november måned. Over 70.000 køer og andet kvæg er allerede døde. Vi har sat ind med akut hjælp til dyrene.

”Det var forfærdeligt at høre dyrenes brølen”

”Hele græsningsarealet på 2.700 hektar brændte på kun 45 minutter! Hvordan kunne vi hjælpe vores dyr?" Marcelo Storani er en lokal kvægavler, hvis dyr blev ramt af brandene.

"Jeg vidste, at ilden nærmede sig, så jeg lukkede de fleste af mine dyr på fold, hvor der er vand og ingen træer, buske eller andet brandbart materiale. Det reddede dem.”

Alligevel mistede Marcelo 50 af sine 180 dyr, fordi hun ikke kunne finde den alle, da hun drev hjorden sammen.

”Da branden kom, løb jeg rundt og åbnede alle låger til min ejendom, så dyrene kunne søge tilflugt her. Jeg så køer og deres kalve komme løbende mod hegnet, der adskiller min ejendom fra motorvejen. Der var ild i dem, kalvenes ører røg, og køernes hove gav efter under dem,” fortæller hun rystet og fortsætter:

”Jeg vidste, at jeg kunne redde dem, hvis jeg bare kunne klippe hul i hegnet. Men der var tæt trafik på motorvejen, og jeg kunne næsten ikke se gennem røgen, så jeg kunne ikke komme hen til hegnet. Jeg var nødt til at lade dem dø. Det var forfærdeligt at høre deres brølen.”

1018800

Marcelo fodrer de forældreløse kalve

Akut behov for foder og dyrlægebehandling

En stor del af græsningsarealerne i Argentina er gået til i de store brande, så der er ikke nok at spise til de dyr, der har overlevet. Vi sørger derfor for foder fyldt med fibre, proteiner, mineraler og vitaminer til 100.000 dyr.

Samtidig sørger vi for dyrlægebehandling til de mange dyr, der er blevet forbrændte og har fået åndedrætsproblemer.

Ingen tidligere brande som disse

”Heste er de første, der dør eller bliver forbrændt. De bliver desorienterede, når de mærker ilden nærme sig, og sparker ud efter flammerne. Så hestene er de første, der skal flyttes til sikre områder.”

Det fortæller de anden lokal kvæg- og hesteavler, Fabian Altamirano, der mistede 15 af sine 140 dyr i brandene.

”Vi har overlevet tidligere brande, men ingen som disse. Nogle af dyrene havde forbrændinger – andre var døde. Vi stod med 10 forældreløse kalve, og vi havde ikke mad nok til alle dyrene. Men takket være det foder, vi nu har fået, behøver vores dyr ikke at sulte. Nu håber vi på masser af regn, så græsgangene vokser op igen.”

1018720

Vi hjælper køer, heste, geder og får

Blandt de dyr, vi hjælper med foder og dyrlægebehandling, er der 90.000 stykker kvæg, 2.000 forældreløse kalve, 5.000 heste samt 3.000 geder og får. Med vores indsats kan dyrene overleve de næste 4-6 måneder, hvor de ikke har nogen steder at græsse.

Lokalbefolkningen håber på masser af regn, så græsgangene vokser op igen. Nogle områder vil dog være flere år om at vokse til.

1018660

 

Vil du vide mere