Ikke flere dansebjørne i Indien

1992

Vi indleder kampagnen Libearty, og det bliver starten på vores arbejde for at redde verdens bjørne fra mishandling og udnyttelse. Siden har vi blandt andet været med til at stoppe udnyttelsen af bjørne til underholdning i Grækenland og Tyrkiet.

1995

Vi modtager mange henvendelser fra folk, som har set bjørne i Indien blive udnyttet til underholdning for at få penge fra turister. Derfor finansierer vi en undersøgelse, som skal kortlægge, hvor mange såkaldte dansebjørne der er i Indien.

1997

Undersøgelsen, som bliver foretaget af den indiske organisation Wildlife SOS, finder 1.200 dansende bjørne i Indiens gader – størstedelen i turistområder som Agra i nærheden af den populære turistattraktion Taj Mahal.

Mange af bjørnene er blinde eller lider af andre helbredsproblemer som følge af dårlig kost og de reb, der er trukket gennem huller i deres næser eller ganer.

Undersøgelsen viser også, at omkring 100 bjørneunger bliver taget fra naturen og solgt som dansebjørne hvert år. Mange af bjørneungerne dør af misrøgt og dehydrering, før de når at blive solgt videre.

Der er ikke kun tale om omfattende mishandling – Indiens sorte læbebjørne er også i fare for udryddelse.

2000

Hvis vi vil redde bjørnene, må vi først finde et sted, hvor de kan være, for de vil ikke kunne klare sig i naturen. Det lykkes os i samarbejde med Wildlife SOS at overbevise den indiske regering om, at de skal give os et stykke land i nærheden af Agra, så vi kan bygge et bjørnereservat.

Takket være den store støtte fra mennesker og organisationer verden over lykkes det os at begynde byggeriet af reservatet.

2002

I slutningen af året står reservatet klar til at tage imod de første beboere. Reservatet er ejet og drevet af Wildlife SOS, og de har siden udvidet reservatet, så det i dag er verdens største reservat for læbebjørne.

2004-2007

Med blandt andet store reklameplakater arbejder vi for at skabe opmærksomhed om problemet med dansebjørne. Vi opfordrer turister til ikke at lade sig underholde af dansebjørnene og ikke give penge til bjørnenes ejere.

Sammen med organisationen Wildlife Trust of India presser vi desuden på for at få regeringen til at tage loven mod dansebjørne alvorligt og beskytte vilde bjørne mod krybskytter.

2006

Vi begynder at tilbyde bjørneejere hjælp til at finde nye, lovlige måder at tjene penge på, hvis de til gengæld overdrager deres bjørne til os. Det går mange ind på, og det har været med til at give deres familier, som ofte levede som nomader, en mere stabil indkomst og et fast sted at bo, så deres børn har kunnet komme i skole.

Fra 2006 til slutningen af 2012 overgiver 51 bjørneejere deres bjørne til os og begynder i stedet et nyt liv som bl.a. landmænd eller cykeltaxachauffører.

2008

Sammen med Wildlife Trust of India introducerer vi konceptet dyrevelfærd i landsbyer i Indien. Ved hjælp af gadeteater og spil oplyser vi om den mishandling, dansebjørne er udsat for, og vi forklarer, hvilken trussel det er for bjørnebestanden, at bjørneunger tages fra naturen.

2009

816 skovansatte og frivillige i fire indiske stater uddannes til at stoppe krybskytteri. Det fører blandt andet til, at seks krybskytter bliver pågrebet og retsforfulgt i staten Orissa i 2011.

2010

En ny optælling viser til vores store glæde, at der kun er 10-15 dansebjørne tilbage i Indien.

2012

I november offentliggør den indiske regering en handlingsplan, som skal beskytte vilde bjørne i naturen. Målet er at undgå, at nye bjørne bliver taget fra naturen og udnyttet som dansebjørne. Handlingsplanen er resultatet af et tæt samarbejde mellem blandt andre regeringen, os og Wildlife Trust of India.

2013

Næsten 400 bjørne, der er blevet reddet fra livet som dansebjørne, lever i reservater drevet af den indiske regering og organisationerne Wildlife SOS, International Animal Rescue og Free the Bears. Her får de den pleje, deres fysiske og mentale skader kræver. De er den sidste generation af dansebjørne i Indien.