
Giv din arv videre til dyrene
Du kan gøre en forskel for de mange dyr verden over, der har brug for vores fælles hjælp, hvis du tilgodeser os i dit testamente. Bestil din gratis arveguide nu og læs mere.
Lad din kærlighed til dyrene leve videre
Alt for ofte står dyr helt uden beskyttelse. De har brug for vores hjælp – og for din. Arv fra vores støtter hjælper os med at hjælpe dyrene, og vi er meget taknemmelige hver gang, vi bliver betænkt.
Når de betænker os i dit testamente, er du med til at:
- redde elefanter, tigre, delfiner og andre vilde dyr fra at blive udnyttet til turistunderholdning
- stoppe mishandlingen af bjørne, der bliver brugt som ingredienser i traditionel medicin eller brutalt trænet til at optræde
- sørge for bedre forhold for grise, kyllinger og andre landbrugsdyr, så de får et liv, der er værd at leve
... og meget, meget mere. Med en testamentegave sikrer du, at vi kan fortsætte med at beskytte verdens dyr – langt ud i fremtiden.
Tag stilling – for din egen og dine efterladtes skyld
Ofte ønsker folk at fordele arven anderledes, end den ville blive, hvis de ikke gør noget.
Det kan give ro i sindet at vide, hvordan din arv bliver fordelt. Med et testamente undgår du samtidig unødig forvirring blandt dine efterladte.
Betænk dyrene - og dine kære
Du bestemmer helt selv, hvor meget af din arv du ønsker at efterlade til dyrene. Enhver arv gør en forskel for de mange dyr, der har brug for hjælp. På den måde kan du både betænke dyrene og dine kære, hvis du ønsker det.
Som velgørende organisation er World Animal Protection fritaget fra at betale arveafgift, og din arv går derfor ubeskåret til vores arbejde for dyrene.
Hvis du vælger at benytte dig af den såkaldte 30 %-regel og efterlader 30 % af din arv til velgørenhed, kan dine efterladte pga. skattemæssige fordele i nogle tilfælde endda få mere, end de ellers ville have fået.
Det kan være gratis at oprette testamente
Det er nemt at oprette testamente, og hvis du betænker os med en arv, dækker vi helt eller delvist de omkostninger, der er forbundet med at udfærdige testamentet.
Når du giver en del af din arv til World Animal Protection, dækker vi op til 5.000 kr. inkl. moms i advokatomkostninger. Det vil i en del tilfælde dække hele udgiften til testamentet. Kontakt os og hør nærmere om, hvordan du kan få tilskud.
Bemærk at tilskuddet til advokatregningen er skattepligtigt. Du har selv ansvaret for at indberette det til Skat.
Læs mere om dette og de andre mest almindelige spørgsmål om arv og testamente her >>
Vi er med i netværket Det Gode Testamente
Vi er i World Animal Protection gået sammen med 45 andre velgørende organisationer i netværket Det Gode Testamente for bedre til at hjælpe og støtte dig, der overvejer at testamentere til velgørenhed.
Her kan du bl.a. finde en lokal advokat, som er ekspert i arveret, og finde svar på de mest almindelige spørgsmål om arv og testamente.
Klik på logoet for at læse mere om Det Gode Testamente-samarbejdet.
Stil spørgsmål til Lisbeth
Vores arverådgiver Lisbeth Dolberg sidder klar til at besvare dine spørgsmål til arv og testamente.
Hun kan f.eks. hjælpe dig med at finde en lokal advokat, fortælle mere om økonomiske fordele ved at tegne testamente, og hvordan du kan få et økonomisk tilskud på op til 5.000 kr. til advokatregningen.
Kontakt Lisbeth på arv@worldanimalprotection.dk eller 3393 7212 – hun sidder klar til at hjælpe.
Bestil din gratis arveguide nu
Vi er meget taknemmelige, når nogen betænker vores arbejde for dyrene i deres testamente. Enhver arv, uanset størrelsen, gør en forskel.
Ja tak, jeg vil gerne modtage jeres arvefolder:
