Vi har ændret navn

Ved at ændre navn fra WSPA (World society for the Protection of Animals) til World Animal Protection stiller vi os selv stærkere i arbejdet for at ændre livet for dyr.

Om World Animal Protection

Vi beskytter verdens dyr. Det har vi altid gjort, og det fortsætter vi med. Men hver dag er der millioner af der verden over, der lider. Og jo flere mennesker der kender til vores organisation, jo flere dyr kan vi hjælpe. Derfor skal vores navn udvikle sig. Derfor skal vi have et navn, der er præcist, sigende og let at huske. Derfor er vi nu World Animal Protection.

Vores navn har ændret sig, men vores arbejde for at beskytte dyr er det samme.

Fordelene ved vores navneændring

Vores nye navn fortæller klart og enkelt, hvem vi er, og hvad vi står for. Det vil gøre det lettere for flere mennesker at forstå, hvad vi arbejder med og forsøger at opnå. Og det vil få flere mennesker til at støtte os i arbejdet for at ændre livet for dyr.

Det nye navn ændrer ikke vores arbejde

Vores navn har ændret sig, men organisationens kerneformål er det samme. Faktisk mener vi, at det nye navn har styrket det. Og navneændringen betyder heller ikke, at vi glemmer vores historie. Det nye navn vil hjælpe os med at beskytte vores arv ved at sikre, at vi kan blive ved med at ændre livet for dyr – på samme måde som vi har gjort det i mere end 50 år.

Vores samarbejde med andre organisationer

Som World Animal Protection vil vi fortsat arbejde tæt sammen med regeringer, FN, virksomheder og andre dyrevelfærdsorganisationer. Og vi vil forsat være på udkig efter nye samarbejdspartnere, der kan hjælpe os med at gøre verden til et bedre sted for dyr.

Vores arbejde verden over

Som World Animal Protection vil vi fortsat arbejde i Afrika, Nordamerika, Latinamerika, Asien og Stillehavsregionen samt Europa.

Du skal ikke foretage dig noget

Du skal ikke ændre noget i forhold til dine støttebidrag via PBS, kreditkort eller bankoverførsel. Vi er stadig den samme organisation, så vi vil stadig modtage betalingerne. Og vi er meget taknemmelige for ethvert bidrag vores støtter giver til vores arbejde.

Hvis du har spørgsmål …

Vi vil med glæde svare på dine spørgsmål. Du kan sende en mail på info@worldanimalprotection.dk eller ringe på 33 93 72 12.

Del i dit netværk:

Pinterest Google +