Era gåvor hjälper över 270 000 djur i Nepal

Vi hjælper mere end 270.000 dyr i Nepal

Nyheder

Siden to voldsomme jordskælv lagde Nepal i ruiner i april og maj, har vi kæmpet for at beskytte de nødstedte dyr og deres ejere.

Vores katastrofeteam samarbejder med lokale dyrlæger og myndigheder om at hjælpe de mange dyr, der desperat havde brug for at blive behandlet for deres skader og de sygdomme, der typisk følger i kølvandet på naturkatastrofer. 

Når vi hjælper dyrene, hjælper vi samtidig deres ejere. I nogle af de værst ramte områder er 95 % af de lokale familier afhængige af deres dyr for at overleve. Hundredtusinder af disse dyr blev sårede i jordskælvene.

incontext-bangladesh-030715

Vejrguderne og stress er dyrenes fjender

Jordskælvene jævnede dyrenes stalde og læskure med jorden. Derfor er dyrene nu meget sårbare over for elementernes rasen. I Nepal viser vejret sig ofte fra sin ekstreme side – fra bagende sol til monsunregn til isnende nattefrost. 

Mange dyr lå i flere dage levende begravet i de sammenstyrtede stalde, før de blev gravet fri. Dyrene er så stressede over oplevelsen, at de nægter at gå ind i staldene igen, selv efter at deres ejere nødtørftigt har repareret dem. 

På grund af stressen producerer både køer, bøfler og geder for lidt mælk. Det er et stort problem, for deres kalve og kid har brug for mælken til at vokse sig store og stærke, og ejerne er afhængige af, at dyrene kan producere mælk til dem.

Det er nogle af de problemer, vi vil tage fat på nu, hvor vi har hjulpet de dyr, der havde akut brug for dyrlægebehandling. I alt hjælper vi mere end 270.000 dyr.

Hjælp på mange fronter

Den langsigtede indsats er ekstremt vigtig for at sikre, at dyrene og deres ejere kommer helt på fode igen efter katastrofen. Vi leverer materialer til at bygge 1.400 nye stalde og læskure i de værst ramte områder. Vi underviser lokalbefolkningen i, hvilket foder og kosttilskud de skal give deres dyr, så de hurtigst muligt kan komme sig. Og vi har givet nok medicin til Nepals Dyrelægeforening til, at de kan behandle 20.000 dyr i Chautara-distriktet, som er et af de værst ramte distrikter.

Vil du vide mere