Thailandske spøgelsesnet truer rev, dyreliv og lokalsamfund

14. December. 2017

Vores nye undersøgelse i Thailand viser, at der er almindelig praksis for fisketrawlere at efterlade nylongarn i havet. Garnene kan være flere kilometer lange og skaber enorme ødelæggelser.

Thailand har verdens største fiskeriindustri med en årlig indtjening på mere end 2 milliarder dollars. Samtidig er Thailand et af de helt store brændpunkter for de såkaldte spøgelsesnet, det vil sige tabt og efterladt fiskegrej. Khuraburi på Thailands Andamankyst er et af de steder, hvor der findes særligt mange spøgelsesnet, og vi tog for nylig dertil for at undersøge, hvor de stammer fra.

Vi brugte droner til at lave videooptagelser, og vi sejlede ud med fisketrawlere, hvor vi filmede og talte med mandskabet ombord. Vores undersøgelse viste, at hvis deres nylongarn sætter sig fast, er det er normal procedure for trawlerne at skære dem fri og efterlade dem i havet.

Ikke nok med at denne praksis strider mod international søfartslov – den er en dødsdom over millioner af havskildpadder, sæler, delfiner, fugle, hvaler og andre dyr i havet, der bliver fanget i de efterladte garn.

En thailandsk fisketrawler i Andamanhavet.

Kilometer lange flydende dødsfælder

”Ud fra deres samtaler med fiskerne vurderer vores efterforskere, at for hver 10 dage på havet mister hver trawler mindst ét garn. Og bare et garn kan skabe enorme ødelæggelser på grund af deres størrelse. Længden på et garn varierer fra 70 meter til adskillige kilometer, og de kan skære sig gennem et dyrs krop som en osteskærer.”

Det forklarer Christina Dixon, der leder vores internationale kampagne mod spøgelsesnet. Hun fortsætter:

”Der var ikke nogen, der forsøgte at bjærge garnene, og der var heller ikke plads om bord på bådene til at opbevare de uønskede garn. Der var tilsyneladende ingen fra mandskabet, der anerkendte, hvor store ødelæggelser blandt livet i havet, som spøgelsesnet er skyld i.”

Store mængder bifangst

Garnfiskeri med finmaskede garn giver ofte en stor bifangst af en lang række dyr af forskellig størrelse. Tidligere undersøgelser har vist, at op til 200 forskellige dyrearter i havet bliver fanget i garnfiskeri Andmanhavet.

”Vores efterforskere var chokerede over, hvor meget bifangst der var tale om – store skaldyr, søslanger, bundfisk, søheste, krabber, kuglefisk og blæksprutter blev fanget i garnene. De fik at vide, af nogle af de dyr, der blevet hevet ombord som bifangst – for eksempel søhestene – ville blive solgt til traditionel medicin. De fleste ville blive hakket og brugt som dyrefoder,” fortæller Christina.

Når garn som disse bliver efterladt i havet, kan et enormt antal dyr blive fanget i dem.

Ødelægger rev og lokalt fiskeri

Det kommercielle fiskeri og spøgelsesnettene ødelægger uvurderlige rev tættere ved kysten og det dyreliv, der holder til der. Desuden er det ødelæggende for de lokalsamfund, der er afhængige af mere bæredygtigt fiskeri i mindre skala.

”Lokalsamfundene bruger typisk små garn med store masker, som de mindre fisk kan svømme igennem, men som de større fisk, der har kommerciel værdi, bliver fanget i,” siger Christina.

”Men trawlerne bruger finmaskede garn, der fanger rub og stub og ødelægger lokalsamfundenes mindre fiskenet. Disse net bliver dermed også til spøgelsesnet og bidrager dermed til den onde cirkel.”

Næste skridt: Samarbejde med regeringer og fiskeriindustrien

Vores undersøgelse af spøgelsesnettene ved Khuraburi har givet os værdifuld viden, som vi kan bringe videre til regeringer og fiskeriindustrien.

Hvert år bliver 640.000 ton fiskegrej tabt og efterladt i havene. Der er en sammenhæng mellem spøgelsesnet og urapporteret og ureguleret fiskeri, som for mange fiskerivirksomheder er en topprioritet, da det har en ødelæggende effekt på bestanden af fisk og havdyr.

Læs også: PADI slutter sig til kampen mod spøgelsesnet >>

"Længden på et garn varierer fra 70 meter til adskillige kilometer, og de kan skære sig gennem et dyrs krop som en osteskærer.”

Del i dit netværk:

Pinterest Google +