Kalv kigger ud under anden kalv - foto: Jo-Anne McArthur / We Animals Media

Stena Line stopper transport af spædekalve

Nyheder

Hvert år blev 200.000 spædekalve sendt på udmattende sørejser uden mælk. Nu stopper Stena Line – men tusindvis af kalve lider stadig på konkurrentens færger.

Topfoto: Jo-Anne McArthur/ We Animals Media

Fra udgangen af september kommer der ikke til at sejle flere Stena Line-færger mellem Rosslare i Irland og Cherbourg i Frankrig. Rederiet har samtidig meddelt, at de stopper transporten af levende kalve mellem de to lande.

I 2025 er 200.000 spædekalve blevet fragtet med denne færgerute.

Kalvene er kun omkring tre uger gamle og endnu ikke fravænnede, når de sendes af sted. På hele turen er de lukket inde i transportvogne – også under sørejsen på omkring 18 timer, hvor de ingen adgang har til mælk.

”Det er et vigtigt skridt i retning af bedre dyrevelfærd, at Stena Line nu lukker færgeruten og stopper med at transportere kalve. Det burde være sket for længst, for det er en overtrædelse af EU-lovgivningen at transportere uafvænnede kalve i så mange timer, uden at de hverken får noget at drikke, spise eller hvilepauser,” siger Mette Gervin Damsgaard, politisk chef i World Animal Protection Danmark.

Vi har talt kalvenes sag

Vi og andre organisationer som Four Paws UK og Ethical Farming Ireland har længe kritiseret Stena Lines kalvetransport og har forsøgt at få den stoppet. Tidligere på året kontaktede vi EU’s nye kommissær for dyrevelfærd og sendte et åbent brev til Stena Lines administrerende direktør.

”Stena Line har meldt ud, at deres beslutning skyldes en strategisk omlægning af deres forretning – men det er jo sådan set underordnet, hvilken begrundelse de bruger, så længe kalvene ikke længere skal lide på deres færger,” mener Mette Gervin Damsgaard.

Lidelserne er ikke slut endnu

Desværre har Stena Lines konkurrent Brittany Ferries reageret ved at øge deres antal af afgange på samme rute for at imødekomme efterspørgslen.

”Vi skal helt have stoppet den uacceptable behandling af spædekalve, der udsættes for både stress, sult, tørst og udmattelse under sørejsen. Derfor sætter vi fokus på at få ændret lovgivningen om kalvetransporter,” slutter Mette Gervin Damsgaard.

En so og hendes pattegrise hygger i stalden.

Kæmp for en ny retning for landbruget

Stop landmisbruget

Hjælp os med at overbevise politikerne om, at dyrene i landbruget skal have god plads i stalden, adgang til det fri og mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd.

Skriv under
To bjørne bjørne slås for sjov

Få seneste nyt om dyrene

Følg med

Vores nyhedsmail holder dig opdateret om dyrebeskyttelse, vores indsatser og måder, du kan hjælpe dyrene på.

Tilmeld her
Vil du vide mere