Slut med buræg hos Nestlé

13. November. 2017

Vi har siden 2014 samarbejdet med Nestlé om bedre dyrevelfærd i deres produktion. Nu udfaser virksomheden globalt brugen af buræg, og fra 2025 er det helt slut med buræg i Nestlés produkter.

Nestlé er verdens største fødevarevirksomhed. Det gør derfor en forskel for millioner af høns, når virksomheden nu vælger at udfase brugen af buræg i alle deres produkter verden over. 

I slutningen af 2015 annoncerede Nestlé, at de ville droppe buræg i USA fra 2020, og nu følger de trop med at udfase buræg fra deres produkter i resten af verden. I 2020 vil det være slut med buræg i Nestlé-produkter i Europa, og i 2025 i resten af verden.

Hver høne har kun så lidt plads som en iPad

Millioner af høns over hele verden lever i små bure, hvor hver høne ikke har mere plads, end hvad der svarer til en iPad. De kan ikke strække deres vinger eller bevæge sig frit omkring.

Siden vi startede vores samarbejde med Nestlé i 2014, har vi haft fokus æglæggende høns. Vi har understreget, at burproduktion ikke giver hønsene gode nok leveforhold – selv ikke hvis der bruges større bure med strøelse og siddepinde.

P.t. er over 40 pct. af æggene i Nestlés europæiske produkter fra fritgående høns, og inden for de kommende år skal tallet altså op på 100%.

Den helt rigtige beslutning

”Vi er glade for at have hjulpet Nestlé med at udvikle virksomhedens standarder for dyrevelfærd, og vi ser frem til at følge deres fremskridt, efterhånden som de får udfaset alle bure i deres leverandørkæde.” Det siger Martin Cooke, der står i spidsen for vores virksomhedssamarbejder. Han fortsætter:

”Det er den helt rigtige beslutning, at Nestlé nu bliver 100 % burfri – ikke bare for virksomheden selv, men for forbrugerne og for hønsene. Vi håber, at andre fødevarevirksomheder verden over vil følge Nestlés eksempel.”

Læs mere: Sådan lever dyrene i det industrielle landbrug >>

 

Del i dit netværk:

Pinterest Google +