Send ikke vilde dyr tilbage på arbejde

21/08/2020

Sammen med den globale rejseudbyder Intrepid Travel opfordrer vi rejsebranchen til at tage ansvar i kølvandet på COVID-19 og sætte en stopper for udnyttelsen af vilde dyr til turistunderholdning.

"COVID-19 har sat turismen på pause, men den vil blive genopbygget. Det her er en oplagt chance for at skabe en bedre fremtid."

I fællesskab med Intrepid Travel tilbyder vi rejseselskaber verden over en gratis ’værktøjskasse’ til at udvikle en dyrevelfærdspolitik tilpasset deres egen forretning. Det skal gøre det lettere for selskaberne at indføre en mere etisk forretningsmodel.

Værktøjskassen indeholder bl.a.:

  • En 10-trins guide til at udvikle mere dyrevenlige praksisser
  • En praktisk vejledning til at udarbejde en dyrevelfærdspolitik
  • En redigerbar version af en dyrevelfærdspolitik, der er baseret på Intrepids egen – en politik, som vi har hjulpet dem med at udvikle. 

Pausen skaber mulighed for at gå nye veje

Over ½ mio. vilde dyr lider lige nu i den globale turistindustri. Elefantridning, tigerselfies og delfinshows er eksempler på turistunderholdning, der kan fører til livslange traumer og stress hos dyrene. 

Golfinhos levantando treinadora com nariz em apresentação

”Coronakrisen tilbyder vores industri en mulighed for at redefinere turismen, når rejseaktiviteterne begynder at normaliseres. Vi kan bruge pausen til at bane vejen for en mere ansvarlig, bæredygtig og etisk fremtid,” siger James Thornton, adm. direktør for Intrepid Travel.

Han fortsætter: ”Vi må sætte handling bag vores ord. Som selskaber, der tilbyder oplevelser over hele verden, er det vores ansvar at beskytte naturen og alle de dyr, der lever i den. Det mindste, vi kan gøre, er at sikre, at vi ikke skader de vilde dyr, der har hjemme på vores destinationer.”

Audrey Mealia, der leder vores globale arbejde med vilde dyr, tilføjer: 
”COVID-19 har sat turismen på pause, men den vil blive genopbygget. Det her er en oplagt chance for at skabe en bedre fremtid. Vi opfordrer derfor rejseselskaberne til at revidere deres dyrevelfærdspolitikker og en gang for alle stoppe med at tilbyde udflugter til steder, hvor vilde dyr bliver udnyttet.”

Rejsebranchen kan gå forrest

Tourists riding exploited elephants in Thailand.

Vi har i mere end 10 år arbejdet for at sætte en stopper på den brutale udnyttelse af vilde dyr til underholdning. 

Intrepid Travel var det første globale rejseselskab, der fjernede elefantridning fra deres udflugtsprogrammer. Det skete i 2014, efter at vi havde fremlagt dokumentation for elefanternes dårlige forhold. Efterfølgende er Intrepid helt stoppet med at tilbyde oplevelser, hvor vilde dyr lider, og har nu i stedet sat udflugter, der tilbyder etiske dyreoplevelser, på programmet.

I dag har 250 danske og internationale rejseselskaber droppet elefantridning og -shows, og en del af selskaberne har sagt helt stop for underholdning med vilde dyr.

Den globale handel med vilde dyr skal stoppes

Udnyttelsen af vilde dyr i turistindustrien udgør er en del af den globale handel med vilde dyr, der er skyld i millioner af dyrs lidelser. Samtidig skader handlen økosystemerne og er en fare for folkesundheden, da den tætte omgang med vilde dyr kan føre til spredningen af smitsomme sygdomme og pandemier.

Handlen med vilde dyr skal stoppes – både for dyrenes, naturens og vores egen skyld. Du kan hjælpe os med at lægge pres på nogle af verdens mest indflydelsesrige lande for at få dem til at indføre et forbud:

Skriv under

Hjælp til dyrene i Beirut

Kat reddet i Beirut

Under de voldsomme eksplosioner i Beirut blev mange kæledyr dræbt, sårede, fanget i sammenstyrtede bygninger eller kom væk fra deres ejere. Vi støtter arbejdet...

Dyrebare dyr: Skældyret

Skældyrene er udryddelsestruede, fordi de bruges i traditionel medicin

Skældyr har små sten i maven og slås ved at svinge med halen – og er det mest illegalt handlede pattedyr i verden. Lær mere om skældyr.