Gruppeopstaldede søer kan bevæge sig omkring og socialisere med hinanden. Billedet er fra et svineopdræt med løsdrift i UK.

Sådan kan teknologi give søer et bedre liv

Nyheder

Med et innovativt fodringssystem kan avlssøer slippe ud af deres trange bokse og bevæge sig rundt mellem andre grise. En af de mest udbytterige svinefarme i Brasilien leder vejen for resten af industrien i landet.

Topfot: En avlsso på en svinefarm med gruppeopstaldning i EU

Miunca Farm i Brasilien producerer hvert år over 100.000 grise. Tidligere levede alle farmens avlssøer et trist liv i små bokse. Men på en forretningsrejse til Spanien i 2009 blev farmens ejer, Rubens Valentini, præsenteret for en ny teknologi, der har forbedret søernes liv betragteligt.

Den store hurdle var fodringen

”Jeg havde flere gange tidligere forsøgt at lade søerne gå i løsdrift,” fortæller Rubens. ”Men problemet var, at det var umuligt at kontrollere, hvor meget de spiste. De begyndte at konkurrere om maden, så ikke alle fik nok, og det betød, at de fødte færre grise. Der var også meget store vægtforskelle mellem de forskellige kuld. Når søerne lever i hver deres lille boks, er det lettere at sørge for, at de får den rette næring.”

1016479

Miunca Farm ligger på toppen af en bakke med en fantastisk udsigt.

I Spanien fandt Rubens løsningen på foderudfordringen: Et elektronisk fodringssystem. 

Søerne var gruppeopstaldet i store fællesbokse med et adskilt fodringsområdet. Her kunne søerne komme ind én ad gangen via en låge, der blev aktiveret af en elektronisk chip. Hver so havde sit eget unikke nummer, så fodringsmaskinen vidste præcis, hvad hun havde spist eller ikke spist. På den måde fik hver so præcis den mængde foder og næringsstoffer, hun havde brug for.

Glade og rolige søer

Rubens havde i første omgang kun nok kapital til at gruppeopstalde halvdelen af sine søer i et system med elektronisk fodring. Men i dag er han ved at omlægge hele produktionen til løsdrift. Snart vil alle de 3.700 søer på Minuca Farm kunne bevæge sig frit omkring i fællesbokse – til stor glæde for Rubens’ kone Clea, der også arbejder på farmen.

”Søerne er meget gladere i fællesboksene. Det er skønt at se dem gå omkring og bliver venner med de andre søer. De er meget roligere i fællesboksene, hvorimod søerne i de små bokse altid bliver meget ophidsede og laver mange lyde, når man går gennem stalden. For mig lyder det som om, at de græder, og det gør mig ked af det,” siger Clea.

1016481

Clea og Rubens Valentini

Et godt eksempel – andre følger efter

Rubens var den første i Brasilien til at bruge den nye teknologi, og i dag er Miunca Farm en af de mest udbytterige svinefarme i Brasilien. Rubens har dermed vist andre svineproducenter, at man kan tage søerne ud af deres små bokse og stadig have en indbringende produktion.

Miunca Farm får mange besøg af andre svineproducenter, der gerne vil overgå til løsdrift, men som er i tvivl om, hvorvidt det kan fungere. Takket være Rubens gode eksempel og lobbyarbejde har blandt andet BRF, Brasiliens største svineproducent, forpligtet sig til at lade alle deres søer gruppeopstalde.

”I starten mente de andre svineproducenter, at jeg var blevet skør, men nu har mange fulgt trop,” fortæller Rubens. ”Man er nødt til at have et overskud. Desværre kan man ikke kun tænke på grisenes velfærd, ens forretning er også nødt til at være økonomisk holdbar.”

Vil du vide mere