katastrofehjælp, filippinerne

Nødhjælp forbedrer livet for dyr og mennesker

Nyheder

6.000 mennesker døde, 4 millioner blev hjemløse og 6 millioner dyr døde - tyfonen Haiyans ødelæggelser var enorme, da den hærgede gennem Filippinerne i november 2013. Vi var på pletten med akut hjælp fire dage efter, at tyfonen var gået i land.

I Filippinerne, hvor voldsomme storme rammer øerne op mod 20 gange om året, er en tredjedel af befolkningen afhængige af landbrug for deres overlevelse.

Den britiske TV-station BBC tog med vores nødhjælpsteam til Filippinerne efter tyfonen Haiyan havde hærget landet i november 2013. En tredjedel af øen Panays fire millioner indbyggere er afhængige af landbrug som livsgrundlag. De lokale myndigheder på øen bad om vores hjælp, og vores team ankom til øen fire dage senere.

I dokumentaren ser vi teamet i kamp mod uret for at hjælpe så mange dyr som muligt og dermed sikre livsgrundlaget for tusinder af mennesker. Vi følger teamet i et land, hvor det at miste en gris betyder, at man ikke har råd til at sende sine børn i skole - og mister man sin ko, har man ikke råd til hospitalsbehandling. Teamet vender enorme ødelæggelser til muligheder og skaber permanente forbedringer for dyrene og de katastroferamte mennesker.

incontext-dr-doku-sept2014

Jeniffer Inamarga, beboer på Panay, og hendes datter Ruth foran familiens gård. Gården blev næsten fuldstændig ødelagt. Alligevel siger Jeniffer: ”Jeg er meget taknemmelig for hjælpen”. Jeniffers gård blev en del af et pilotprojekt i forbindelse med nødhjælpen.

En anden beboer på Panay, hvis gris nødhjælpsteamet behandlede, fortæller:

”Min gris er min eneste hjælp. Med den kan jeg få mine børn i skole. Jeg sælger grisen for at betale undervisningsafgiften, og med de resterende penge, køber jeg en ny gris, som jeg feder op og senere sælger, så jeg fortsat kan betale for mine børns skolegang”.

Vores indsatsledere

To af World Animal Protections indsatsledere, Dr. Juan Carlos Murillo og James Sawyer, medvirker i dokumentaren. Juan Carlos leder dyrlægearbejdet ved katastrofer og har 20 års erfaring med nødhjælp til dyr. Han er tilknyttet kontoret i Costa Rica. 

incontext-dr-doku-juancarlos-sept2014

Hans engagement er mindst lige så stærkt i dag som tidligere, og i dokumentaren siger han: “Krige, orkaner, jordskælv, tyfoner, tsunamier, tornadoer - hvor end de sender mig, og hvor end der er brug for mig, så tager jeg derhen”.

James Sawyer har fem års erfaring med nødhjælp til dyr og er tilknyttet hovedkontoret i London, England. James er World Animal Protections internationale leder af katastrofehjælpsindsatser som helhed. 

incontext-dr-doku-james-sept2014

James fortæller: “Katastrofearbejde er svært at balancere med et familieliv. Sidste år var jeg væk hjemmefra i mere end et halvt år. Jeg har en datter på et år og en søn på seks år, og jeg var ikke hjemme på deres fødselsdage. Alligevel kan jeg ikke forestille mig at lave andet”.

Læs mere om vores arbejde i katastrofer >>

Vil du vide mere