Mød Fakhar Abbas – bjørnenes forkæmper

25. December. 2015

Fakhar Abbas er en ildsjæl. Han er leder af bjørnereservatet i Pakistan og er ofte vidne til frygtelig mishandling – men også til mange rørende øjeblikke, når bjørnene endelig oplever friheden i reservatet.

”Da jeg var barn, tog de voksne i familien mig med på jagt i weekenden. Men jeg fik ikke lov til at komme med længere, da jeg begyndte at gemme de dyr og fugle, de skød, fordi jeg ville pleje dem, så de blev raske igen.” Det fortæller Fakhar Abbas, lederen af det bjørnereservat, vi finansierer i Pakistan.

Fakhar var altså allerede som barn en ven af dyrene. Derfor var det også en voldsom oplevelse, da han første gang overværede en bjørne-hundekamp. ”Jeg gik i 3. eller 4. klasse og var med til en forårsfestival. Det var så forfærdeligt at se den blodige kamp, at jeg blev syg med feber og måtte blive hjemme fra skole i flere dage.”

Bjørnen blev angrebet igen og igen

Fakhar har arbejdet for vores pakistanske partnerorganisation Bioresource Research Centre (BRC) i omkring 20 år. Igennem årene har han været vidne til mange grumme overgreb begået mod bjørne. Den værste oplevelse står stadig helt klart i hans erindring:

”Vi samarbejdede med politiet om at opspore et arrangement med bjørne-hundekampe. Fordi der var så meget politi på sagen, kunne arrangørerne ikke skaffe nok bjørne, og de lod derfor en enkelt bjørn gå i kampringen igen og igen, hvor den hele tiden blev angrebet af nye hunde,” fortæller Fakhar og fortsætter:

”Da vi fandt frem til kampen og stoppede den, konfiskerede vi med det samme den stakkels bjørn. Det så ud som om, at den havde fået smidt syre i ansigtet, og hele dens krop var dækket af uhyrlige sår. I de næste par måneder kunne jeg ikke holde ud at tale med andre mennesker. Jeg blev ved med at tænke: ’Er vi mennesker virkelig de højest udviklede væsner på jorden?’”

Glade bjørne giver ny energi

Heldigvis er der også mange positive oplevelser i Fakhars arbejde.

”Det er utroligt opløftende at se bjørnene i reservatet trives og leve et godt liv uden frygt og smerte – et ægte bjørneliv. Der er et bestemt sted i reservatet, hvor jeg godt kan lide at sidde og se på bjørnene, der leger og tumler. Når jeg sidder der, føler jeg, at jeg befinder mig midt i den fri natur. Det giver mig ny energi at se, hvor glade bjørnene er.”

Fakhars mål er nået, når den sidste bjørn er reddet

”Mit mål er, at der ikke længere holdes bjørne i fangenskab i Pakistan – og jeg håber og tror, at vi er tæt på målet. Det bliver sværere og sværere at arrangere bjørne-hundekampe, og jeg kan ikke vente til den dag, hvor vi kan fortælle hele verden, at nu har vi sat en endelig stopper for denne grusomme tradition,” siger Fakhar med stålfast stemme. Hans kamp stopper ikke, før den sidste bjørn er reddet.

Hjælp os med at redde bjørne fra bjørne-hundekampe >>

Del i dit netværk:

Pinterest