A herd of alpacas in Peru.

Kuldekatastrofe truer Perus alpakaer

Nyheder

Vores katastrofeteam arbejder hårdt for at hjælpe peruvianerne og deres dyr, der er kæmper mod ekstreme kuldegrader og voldsomme snefald.

Perus regering har erklæret undtagelsestilstand i 16 af landets 24 regioner. I de ramte områder er temperaturen faldet til helt ned til -24 grader, og samtidig er landet blevet udsat for det største snefald i mere end 10 år. 

Tusindvis af dyr og mennesker er truet

Mere end 871.000 alpakaer er ramt af kuldekatastrofen. Bare i år er 9.000 voksne alpakaer døde, og 161.000 af deres unger er svage og meget sårbare over for de lave kuldegrader.

Over 33.000 mennesker – primært fra den fattige landbefolkning i bjergene – er ramt af katastrofen, og det ekstreme vejr har dræbt titusinder af lamaer, kvæg og får. Mange landmænd er nu dybt forarmede, da de er afhængige af deres dyr for at overleve.

Alpakaerne har ikke mere mad

For mange familier udgør alpakaerne over 70 % af deres indkomst. Alpakaerne er både deres kilde til uld og kød, og uden dem vil mange fra lokalbefolkningen være tvunget til at rejse langt væk fra deres familier for at finde arbejde.

Der er ikke mere græs eller flere planter, som alpakaerne kan spise, og de har hverken folde eller læskure til at søge ly i. Landmændene driver deres alpakaflokke op til de mest højtliggende områder for at finde føde. Men her er temperaturen endnu lavere, og mange af dyrene dør.

Vi hjælper dyrene

Vi sørger for mad til dyrene, så de kan overleve kuldekatastrofen, og så lokalbefolkningen kan komme på fode igen. 

Takket være vores trofaste støtter har vi hjulpet millioner af dyr, der er ramt af katastrofer rundt omkring i verden. Du kan hjælpe os med at gøre det samme i Peru ved at give et bidrag.

Læs mere om vores katastrofearbejde  >>

Se hvordan vi har hjulpet alpakaerne i Bolivia >>

Vil du vide mere