To delfiner optræder med bolde i delfinshow

Kendte protesterer mod TUI’s dyre-underholdning

Nyheder

En række kendte danskere opfordrer TUI til at få styr på deres forretning og droppe delfinunderholdning.

I en direkte opfordring i et åbent brev til rejseselskabet TUI kræver 12 danske kulturpersonligheder – ale officielle støtter af World Animal Protection Danmark – at selskabet dropper deres salg og promovering af delfinunderholdning verden over.

Samtidig har tæt på 800.000 borgere i syv lande skrevet under mod TUI’s fortsatte salg af billetter til delfinarier. Vi og andre dyrebeskyttelsesorganisationer verden over har gang på gang dokumenteret, at delfinarier er ren og skær udnyttelse af vilde dyr og dårlig dyrevelfærd.

”Kom på etisk niveau!”

TUI er et af verdens største rejsebureauer, men også et af de sidste store, der stadig tjener penge på shows med delfiner og spækhuggere.

“Vores brev er en klar opfordring til TUI om at komme på etisk niveau med resten af branchen og deres egne kunder. Vores seneste undersøgelser viser nemlig, at et gennemsnit på 84 % af TUI’s adspurgte kunder eller potentielle kunder i Danmark og fire andre europæiske lande vil have TUI til at stoppe med at sælge delfinunderholdning", siger Stephanie Kruuse Klausen, ekspert i vilde dyr i World Animal Protection Danmark.

Skriv under mod TUI

Kendisser i protest

Simone Lykke

Skuespiller og content-creator Simone Lykke siger:

“Jeg skriver under på protesten mod TUI, fordi de bør være en del af løsningen – ikke problemet. Ingen bør støtte dyremishandling forklædt som underholdning, og jeg håber inderligt, at TUI vælger at blive en del af løsningen.”

Vicki Berlin

Skuespiller Vicki Berlin opfordrer også rejsebureauet til at være sit ansvar bevidst:

“Det er på tide, at TUI følger med tiden og stopper med at støtte den mishandling, vi nu med sikkerhed ved finder sted. Tag ansvar og stop med at promovere noget, der hører fortiden til. Underholdning skal ikke have ofre.”

Sangeren og musical-stjernen Szhirley har også skrevet under på det åbne brev:

“Ligesom TUI sørger for, at forholdene er i orden for os rejsende, skal vi så ikke blive enige om, at det selvfølgelig skal gælde alle andre levende væsener – også dyr?”

De 12 danske underskrivere er:

Anne Louise Hassing, Joel Hyrland, Johannes Nymark, Laura Bach, Laust Sonne, Maria Erwolter, Mathilde Norholt, Sebastian Buhl, Simone Lykke, Szhirley (N.B. Rokahaim), Thomas Rathsack og Vicki Berlin.

Skriv under mod TUI

Et stærkt signal til TUI

Vores kendis-støtter i England, Sverige og Holland har også skrevet under på brevet, der bliver sendt direkte til TUI’s hovedkvarter i Hannover.

Her mødes vi samtidig til en event med en lang række andre organisationer.  

“Det er overvældende og utroligt motiverende for vores kamp for delfiner og spækhuggere, at det er lykkedes at samle 21 organisationer foran TUI’s hoveddør, som kan overbringe et så massivt antal underskrifter. Det sender et stærkt signal, som TUI ikke kan ignorere. Samtidig ser vi også, at stadig flere lande udfaser eller forbyder delfinarier, senest i Belgien, Frankrig og Mexico,” slutter Stephanie Kruuse Klausen.

Sammen med PETA, Whale and Dolphin Conservation (WDC) og The Dolphin Project har vi indsamlet i alt 783.543 underskrifter fra dyrevenner i USA og seks europæiske lande – herunder over 19.000 underskrifter fra danskere – mod TUI’s salg af delfinunderholdning.

Vi fortsætter presset på TUI. Skriv under for at få TUI til at stoppe deres udnyttelse af delfiner og andre hvaler i fangenskab:

Skriv under nu

Turist med delfin

Sandheden bag delfinindustrien

Kort dokumentar:

Se nu
Makakabe-unge i regnskoven

Sig nej til underholdning med vilde dyr

Gør en forskel

En halv million vilde dyr lider verden over for at underholde mennesker. Vær med til at stoppe udnyttelsen.

Skriv under
Vil du vide mere