Anoplogaster cornuta / common fangtooth fish

Hvem er havets farligste dræber?

Nyheder

Mange gyserfilm og uhyggelige historier fortæller om de farer, der skjuler sig under havets overflade. Men hvem er havets mest skræmmende dræber?

Her til Halloween har vi bedt vores ekspert i havdyr, Joanna Toole, om at fiske de mest skræmmende dræbere i havet frem til os. Kan du gætte, hvilken der er nummer 1? Tæl ned sammen med os og Joanna og find ud af det!

9. Plettet stjernekigger

Den plettede stjernekigger er hurtig som en ninja! Fisken gemmer sig i havbundens sand og venter på, at dens middagsmad svømmer forbi. Dens øjne og mund sidder på toppen af dens hoved, så den er klar til at snappe tæer, fingre eller andre kropsdele af enhver, der forvilder sig ind i dens terrorzone. Det er nok ikke denne ubehagelige fætter, du skal tage med dig ud for at rasle efter slik!

8. Kæmpemund

Megamouth shark

Foto: FLMNH Ichtyology

Som navnet antyder, har kæmpemunden… ja, helt rigtigt, en kæmpe mund. Og den har 100 rækker tænder, der lyser op for at tiltrække byttet. Kæmpemunden svømmer med munden på vidt gab og suger sin mad ind. Men du kan tage det helt roligt, de lysende tænder skal primært tiltrække krill. Så med mindre du ligner et stykke plankton, så udgør denne sjældne haj ikke nogen fare for dig.

7. Kravehaj

Med sådan et navn skulle man tro, at kravehajen er et formelt dyr, du med sindsro kan invitere med til et fint selskab. Men dens slangelignende krop og dens 300 spidse tænder vil nok få den til at skille sig ud blandt de andre middagsgæster. Jeg er dog sikker på, at kravehajen ligesom alle andre bare gerne vil føle sig velkommen. Så jeg giver venskabet en chance – lige så snart jeg er færdig med at skrige af skræk.

6. Den enlige salpe

Comb jelly

Foto: Nick Hobgood

Ved første øjekast ligner denne lysende lille klump bare en mærkelig vandmand. Men den enlige salpe er faktisk en kloningsmaskine, der laver hundredvis af kopier af sig selv gennem asexuel reproduktion. Hver af de små mini-me’er vokser med 10 % i timen, og sammen æder de tonsvis af pytoplankton i løbet af bare et enkelt måltid. Pas på, pytoplankton – du kan ikke skjule dig for den enlige salpe!

5.  Rovlevende søpunge

Denne hvirvelløse hermafrodit kan beskrives som en glubende sulten svamp med en mund som en Venus-Fluefanger. Den æder alt, der uskyldigt passerer igennem dens territorium. Den rovlevende søpunge sidder fast på for eksempel sten og bevæger sig kun, når den åbner sit frygtelige gab for at trække vand og mad ind, mens den langsomt fordøjer sit bytte i maven.

4. Troldfisk

Anoplogaster cornuta / common fangtooth fish

Foto: Citron / CC-BY-SA-3.0

Troldfisken er en af de fisk, der lever allerdybest nede. I alle verdens have finder man troldfisken omkring 5000 meter under havoverfladen. Der er næsten intet andet liv så langt nede, så troldfisken får kun ganske lidt mad og sulter næsten konstant. På grund af manglen på mad har troldfisken udviklet sig til at have en konstant åben mund, så den kan spise alt, der kommer forbi. Ikke ligefrem noget, der giver mig lyst til at kaste mig ud i dybhavsdykning. Heldigvis er troldfisken kun omkring 18 cm lang - men 17 af de centimeter er det rene mareridt!

3. Megavandloppe

Giant isopod

Foto: OpenCage

Jeg vil slet ikke sige noget om megavandloppen. Bare et enkelt kig på billedet af den giver mig lyst til at råbe på hjælp!

2. Pacifisk segltandfisk

Først lokker den dig hen til sig med sin varme, glødende mave. Så, før du når at se dig om, har den hugget en af sine lange, skarpe tænder gennem dit kranium! Man ved ikke så meget om denne dybhavsfisk, da man kun har studeret nogle meget få eksemplarer. Vi ved dog, at den kan leve i op til 30 år i havet, men når den kommer i kontakt med mennesker, dør den inden for få timer. Måske er den mere bange for os, end vi er for den?

Nu er du næsten gennem listen og mangler kun at høre, hvem der er havets allermest skræmmende dræber. Men i modsætning til de andre på listen, er nummer 1 ikke et levende væsen. Det er…

1. Spøgelsesnet

Monk seal is caught in abandoned fishing tackle, Pacific Ocean

Foto: Michael Pitts / naturepl.com

Det kan tage sig harmløst ud, men der er en grund til at ”spøgelse” indgår i ordet. Op mod 640.000 ton fiskenet, liner, ruser og andet fiskeriudstyr smides eller tabes hvert år i havet af den kommercielle fiskeriindustri. Hvert eneste af verdens have hjemsøges af spøgelsesnet, der fanger, sårer og dræber millioner af havdyr .

For havets beboere er spøgelsesnet et levende mareridt. Delfiner, hajer, hvaler, havskildpadder – ja selv segltandfisk og megavandlopper er truet af de flydende dødsfælder. 

Vær med til at gøre havene til et mindre skræmmende sted

På trods af situationens alvor er der også gode nyheder: Du kan være med til at hjælpe ofrene for spøgelsesnet!

Hold øje med spøgelsesnet, når du er på stranden for at surfe, svømme eller sejle. Saml det op og smid det væk på forsvarlig vis. Efterladte fiskenet, liner, ruser og andet fiskeriudstyr er alt sammen spøgelsesnet. Men alt andet affald, der er smidt i havet, skal også fjernes.

Hver gang du fjerner noget affald, er du med til at redde en af vores ”skræmmende” venner i havet, der undgår at blive fanget i det eller sluge det. Når du hjælper havets skabninger, så virker de måske ikke længere så skræmmende?

Glædelig Halloween!

Vil du vide mere