Vi redder hunde og andre dyrs liv i Sierra Leone efter mudderskred – og arbejder for at forhindre en rabiesepidemi i kølvandet på katastrofen.

Hjælp til dyrene i Sierra Leone efter katastrofale mudderskred

Nyheder

Vores dyrlæger er rykket ind i Sierra Leone for at redde tusinder af hunde og andre dyrs liv – og for at forhindre en voldsom rabiesepidemi i kølvandet på katastrofen.

Tusindvis af dyr er i alvorlig fare Freetown, Sierra Leones hovedstad, efter at voldsomme oversvømmelser og mudderskred har ramt byen. Vi har mobile dyrlæger på stedet, der uddeler foder og behandler dyrene 

I alt 14.200 dyr får akut hjælp af vores nødhjælpsteam:

  • 1.500 dyr får foder
  • 1.500 hunde bliver vaccineret mod rabies
  • 1.000 hunde, 200 grise og 10.000 høns i de værst ramte områder omkring Freetown får dyrlægebehandling i to uger

Derudover uddeler vi nødhjælpspakker med dyrlægeudstyr. Pakkerne indeholder blandt andet rabiesvaccinationer, smertestillende medicin, ormekur, antibiotika, bandager samt medicin mod diarré, lungebetændelse og andre af de sygdomme, der ofte rammer i kølvandet på oversvømmelser.

1019761

Potentiel rabiesepidemi skal stoppes

Udover at redde dyrenes liv samarbejder vi med den nationale arbejdsgruppe for rabieskontrol om at vaccinere hundene. Hvis de ikke bliver behandlet, er der stor risiko for et voldsomt udbrud af rabies – en sygdom der i forvejen plager landet. Det vil forværre katastrofen for indbyggerne i Freetown, hvor 2.000 familier har mistet deres hjem, og over 300 mennesker har mistet livet.

Vores oplysninger viser, at der kun er fire aktive dyrlæger i landet, og at der kun er en meget begrænset beholdning af medicin og dyrlægeudstyr. Det gør dyrene ekstremt sårbare i en katastrofe. 

Hundene er i forvejen meget udsatte og kæmper for deres overlevelse i Freetowns gader, efter at landet først var ramt af 10 års borgerkrig og derefter af ebola-krisen. 

1019778

Så mange hunde som muligt skal vaccineres

Tennyson Williams, der er direktør for vores afrikanske kontor, siger: 

”Før denne naturkatastrofe var det allerede et stort problem med de mange herreløse hunde. De frygtelige mudderskred har nu forværret situationen. Hundene er sårede, de sulter, og de er i fare for at blive ramt af sygdomme.”

Tennyson fortsætter: ”Vi er bekymrede for, at rabies vil begynde at sprede sig som løbeild, så den nationale arbejdsgruppe for rabieskontrol gør alt, hvad de kan, for at vaccinere så mange hunde som muligt.”

1019766

 

Vil du vide mere