
Grov abemishandling fjernet fra Facebook
Nyheder
Brutale videoer med mishandlede aber kan ikke længere ses på Facebook. Det skete efter, at vi kontaktede pressen om sagen. Meta tager dog fortsat ikke ansvar.
I starten af april kunne vi afsløre, at Meta, som bl.a. ejer Facebook, nægtede at fjerne videoer med grove overgreb på abeunger – og at Facebook endda belønnede dyremishandlerne ved at tildele dem et ‘Creator Badge’, der fremmer deres indhold.
Umiddelbart efter at vi udsendte en pressemeddelelse om sagen, blev siderne dog fjernet.
”Meta har fortsat ikke svaret på vores henvendelser. Selvom det er en sejr for dyrene, at siderne med de mishandlede aber nu ikke længere er tilgængelige, er det bare ikke godt nok,” fastslår Stephanie Kruuse Klausen, ekspert i vilde dyr i World Animal Protection Danmark.
”Vi ser igen og igen, at Meta er de dårligste til at fjerne indhold med dyremishandling. Der findes stadig mange andre lignende sider på Facebook, hvor dyr bliver udsat for forfærdelige ting, selvom det ikke sker så ofte eller i så voldsomt omfang som på de sider, der nu er blevet taget ned.”
Vi fortsætter derfor med at lægge pres på Meta for at sætte en stopper for, at mishandling af dyr får lov at leve på den sociale mediegigants platforme.
Anmeld dyremishandling på sociale medier:

Sig nej til underholdning med vilde dyr
Gør en forskel
En halv million vilde dyr lider verden over for at underholde mennesker. Vær med til at stoppe udnyttelsen.
Skriv under