Springende delfin i det hvalvenlige område Golfo Dulce i Costa Rica. Foto: Dave Hamilton

Fristed for delfiner og andre hvaler

Nyheder

God nyhed til alle delfin- og hvalelskere, der besøger Costa Rica: I nykåret hvalvenligt område kan man opleve de store havpattedyr på dyrenes egne præmisser.

Topfoto: Delfin i Golfo Dulce. Af Dave Hamilton

Bugten Golfo Dulce langs Costa Ricas Stillehavskyst har fået status som Whale Heritage Site – et hvalvenligt område. Det er det ottende Whale Heritage Site i verden og det første i Latinamerika.

Golfo Dulce er hjem for to delfinarter: Øresvin og pantropisk plettet delfin. Der kommer også ofte andre hvalarter på besøg, herunder hvalspækhuggere og pukkelhvaler, som føder deres unger og dier dem i bugten.

Pukkelhvalerne boltrer sig i Golfo Dulce i Costa Rica. Foto: Pacific Ecology

Pukkelhvaler i Golfo Dulce. Foto: Pacific Ecology

Vi støtter akkrediteringsordningen Whale Heritage Sites, som er udviklet af World Cetacean Alliance. Whale Heritage Sites er områder, hvor man året rundt kan opleve forskellige arter af hvaler, og hvor lokalsamfundet samarbejder om at beskytte og respektere hvalerne og deres levesteder.

Læs også: Hvor det vrimler med hvaler

Lokalsamfundet fejrer og beskytter hvalerne

Ifølge Costa Ricas lovgivning anses alle landets farvande for hval- og delfinreservater. Den lokale fiskeriforening har desuden sikret, at der er indført ansvarligt fiskeri i Golfo Dulce. Det betyder, at bugtens dyreliv er beskyttet mod kommercielt fiskeri og langlinefiskeri – et tydeligt tegn på lokalsamfundets ønske om at bevare et bæredygtigt havmiljø.

De nationale bestemmelser for hval- og delfinsafarier bliver  i Golfo Dulce-området etableret og håndhævet gennem gratis kurser, information på reklametavler og kommunikation mellem turudbydere.

Det sker for at sikre, at alle ture ud i bugten for at opleve de store havdyr sker på dyrenes præmisser og uden at stresse dem. Enhver overtrædelse af reglerne bliver indrapporteret til de lokale myndigheder.

Det hvalvenlige område Golfo Dulce i Costa Rica. Foto: Changing Tide Tours

Golfo Dulce-bugten. Foto: Changing Tide Tours

Lokalbefolkningen er stolte af områdets nye status som Whale Heritage Site og afholdt i starten af september Golfo Dulces første årlige hvalfestival til ære for de lokale hvaler.

Se en liste over alle Whale Heritage Sites og andre etisk ansvarlige ferieoplevelser med vilde dyr:

Find dyrevenlig oplevelse

Vil du vide mere