FN vil forbedre landbrugsdyrene forhold

FN vil forbedre landbrugsdyrene forhold

Nyheder

Vores lobbyindsats har båret frugt: For første gang nogensinde har FN sat fokus på at give landbrugsdyr over hele verden et bedre liv.

FN’s Komité for Verdens Fødevaresikkerhed har netop vedtaget, at de vil inkludere nogle banebrydende anbefalinger i deres globale politik for dyrevelfærd. Det skete på et møde i Rom den 17. oktober.

Vi har gennem de seneste to år presset på for, at FN skal sørge for bedre beskyttelse at landbrugsdyr. Takket være dette lobbyarbejde er der nu kommet et væsentligt fokus på dyrevelfærd i de anbefalinger, som medlemslandene har vedtaget.

Et liv uden smerte og lidelse

De nye anbefalinger siger, at:

  • regeringer bør prioritere dyrevelfærd i den måde, de udformer landbrugssystemerne på i deres lande
  • dyr bør have et liv fri fra smerte, lidelse og sult, og at de skal kunne udføre deres naturlige adfærd – sådan som det fremgår af de Fem Friheder inden for dyrevelfærd og i Verdensorganisationen for Dyresundheds (OIE) standarder og principper.
  • der skal være fokus på dyrenes sundhed, og at de skal tilses af dyrlæger.
incontext-fn-1116

Grisene her lever på en farm i Storbritannien, der har fokus på dyrevelfærd. Vi bruger farme som denne til at overbevise den kinesiske regering om, at det er muligt både at prioritere dyrevelfærd og indtjening.

Et stort skridt fremad for landbrugsdyrene

Blandt de eksperter, der har været med til at rådgive om anbefalingerne, er den internationale chef for vores policy-arbejde, Lesley Mitchell. Hun siger:

”De nye takter fra FN er et stort skridt fremad i arbejdet for at få prioriteret dyrevelfærd i landbruget. Det betyder, at medlemslandene ikke længere vil spørge ’skal vi tage hensyn til dyrevelfærd?’ I stedet vil de spørge ’hvordan kan vi sørge for bedre dyrevelfærd?’”

Hun fortsætter: ”Vi har arbejdet for på globalt plan at skabe en større forståelse for, at dyrebeskyttelse er vigtigt på mange planer. Bedre dyrevelfærd er med til at sikre bedre fødevaresikkerhed for lokalsamfund. Og samtidig er det med til at fremme bæredygtigt landbrug, hvilket i næste led modvirker klimaforandringer.”

Vi fortsætter vores indsats for at forankre anbefalingerne i såvel politik som praksis i en række nøglelande.

Du kan hjælpe slagtekyllinger i det industrielle landbrug

På trods af denne store sejr for landbrugsdyrene, er der stadig milliarder af dyr, der hvert år lider i det industrielle landbrug.

Du kan hjælpe med at skabe bedre forhold for slagtekyllinger i den industrielle produktion: Bed fastfood-giganten KFC – en af verdens største aftagere af slagtekyllinger – om at hjælpe os med at give kyllingerne et bedre liv.

Vil du vide mere