Dyrebare dyr: Skældyret

25/08/2020

Skældyr har små sten i maven og slås ved at svinge med halen – og er det mest illegalt handlede pattedyr i verden. Lær mere om skældyr og hjælp os med at beskytte dem.

Skældyrsmødre bærer deres unger rundt på halen i tre-fire måneder.

Skældyr er fremragende skadedyrsbekæmpere, da bare ét skældyr kan spise op til 70 mio. insekter om året. Dermed beskytter de føden i hele økosystemer, ventilerer jorden, når de graver efter insekter, og tillader andre insekter og pattedyr (herunder mennesker) at trives.

Store og små

Der er i alt otte skældyrarter i Afrika og Asien, og de er alle udryddelsestruede. Dyrene lever i mange forskellige typer miljøer, herunder skove, tæt krat, ryddede og opdyrkede områder samt græssavanner.

Den største skældyrart er kæmpeskældyret. Det kan veje omkring 33 kg og være i alt 180 cm langt. Den mindste art, det langhalede skældyr, vejer ikke mere end højst 3,6 kg. På trods af dets klejne størrelse har det hele 47 ryghvirvler i sin lange hale. Intet andet pattedyrs hale har så mange ryghvirvler.

A ground Pangolin at Madikwe Game Reserve in South Africa. Photo: David Brossard

Dækket af skæl

Skældyrs skæl er lavet af keratin – det samme materiale som menneskers negle. Skællene vokser hele livet igennem og udgør ca. 20 % af dyrets vægt. Skællene fungerer som et panser, der beskytter dyrene mod rovdyrs skarpe tænder og kløer.

For at beskytte deres bløde maver ruller skældyr sig sammen til små kugler, når de føler sig truet. Men de kan også bruge deres stærke, skællede haler til at lange ud efter deres modstandere, når de er under angreb.

Skældyr ruller sig sammen til små kugler, når de føler sig truet

Kræsenpinde

Selvom skældyr nogle gange spiser andre insekter såsom bilarver, fluer, orme og græshopper, så er deres foretrukne spise myrer og termitter, og de bevæger sig gerne op til 6 km på en nat for at finde dem. Da deres syn er dårligt, er de afhængige af deres lugtesans for at finde føde.

Fordi skældyr er meget kræsne, trives de ikke i fangenskab, da det er næsten umuligt at give dem den rette føde og de korrekte leveforhold. Omkring 70 % af skældyr i fangenskab dør inden for det første år, og så godt som ingen overlever mere end tre år. I naturen kan skældyr derimod blive omkring 20 år.

Skriv under mod handel med vilde dyr

Unik anatomi

Skældyrene bruger deres lange kløer til at skrabe og grave sig ind i myretuer og termitboer. Derefter bruger de deres lange, klæbrige tunger til at skovle insekterne ud. Skældyrets tunge er unik. Den starter helt nede i bunden af dyrets ribben, og fuldt udstrakt kan den være lige så lang som en tredjedel af dyrets længde.

Skældyret bruger sin lange, klæbrige tunge til at fange insekter

Tungen er ikke skældyrets eneste unikke særpræg. Skældyrsmaver indeholder små sten og keratinpigge, der hjælper med at kværne maden.

Komplekse huler

Afhængigt af arten lever skældyr i huler, huler træer eller en kombination af disse. Hulerne kan være meget komplekse underjordiske strukturer med op til 10 forskellige skjulte indgange. De huler, som kæmpeskældyret graver, kan være fire meter dybe og nogle af tunnellerne 30 meter lange. Termmincks skældyr foretrækker at benytte sig af huler, som andre skældyrarter har gravet.

Skældyr bruger også hule træer som midlertidige hjem, når de søger efter føde væk fra deres hovedhule. De kan også finde på at bruge dem som sikre skjulesteder, hvor de kan tage sig af deres unger.

Det langhalede skældyr graver slet ikke huler, det lever kun i hule træer.

Vores vietnamesiske partnerorganisation har afsløret en mand, der handlede med vilde dyr og deres kropsdele.

Foto: iStock. by Getty Images

Amoriner i luften

Voksne skældyr lever alene og finder kun sammen med andre skældyr for at parre sig. Det sker en gang om året eller hver andet år afhængigt af arten. 

For at tiltrække en mage bruger hannerne deres urin eller afføring til at markere, hvor de befinder sig. Hvis der kun er en enkelt hun, men flere hanner i et område, vil hannerne slås om hunnen ved hjælp af deres stærke haler, som de bruger til at slå hinanden af banen.

Det er forskelligt, hvor længe de forskellige skældyrarter er drægtige. Det kinesiske skældyr må vente helt op til 372 dage med at nedkomme, mens malaysiske og filippinske skældyr kan nøjes med tre til fire måneder.

Skriv under og beskyt skældyrene

Ungerne rider på morens hale

Ungerne har bløde, hvide skæl med et lyserødt skær, når de fødes. Der er normalt kun en enkelt, men nogle gange to unger i et kuld. Mødrene passer dem i deres huler eller træer og ruller sig sammen om ungerne for at beskytte dem mod farer.

Når ungerne er en måned gamle, tager deres mødre dem med ud af hulen ved at lade dem ride på roden af deres haler. De bærer rundt på ungerne på denne måde i omkring tre-fire måneder.

Skældyrsunger dier mælk fra deres mødre i tre-fire måneder og begynder at spise insekter, når de er omkring en måned gamle. Afhængigt af arten bliver de sammen med deres mødre i et-to år.

Det afhænger også af arten, hvornår skældyret begynder at formere sig. F.eks. kan filippinske skældyr allerede parre sig det første år, mens det indiske skældyr normalt først er klar til at parre sig, når de er tre år gamle. 

Da skældyrshunner normalt kun får unger en gang hvert eller hver andet år, er det svært for bestandene af vilde skældyr at komme sig over omfattende krybskytteri.

Pangolin in the wild

Forsvinder fra naturen

Alle otte skældyrarter bliver de i stort antal handlet illegalt, da der er efterspørgsel på deres kød og skællene, som bruges i traditionel asiatisk medicin.

Man mener, at mere end en million skældyr blev taget fra naturen i årene 2000-2013. Det gør dem til det mest illegalt handlede pattedyr i verden.

Hjælp os med at hjælpe skældyrene

Med din hjælp kan vi sætte en stopper for de grusomheder, som skældyr udsættes for, når de sælges for deres køds og skæls skyld. Et globalt forbud mod handel med vilde dyr vil være med til at beskytte dem.

Hjælp os med at sikre, at skældyrene får lov til at blive i naturen, hvor de hører til:

Skriv under

Send ikke vilde dyr tilbage på arbejde

Tigerunger udnyttes til tigerselfies i Thailands turistindustri

Sammen med den globale rejseudbyder Intrepid Travel opfordrer vi rejsebranchen til at tage ansvar i kølvandet på COVID-19 og sætte en stopper for udnyttelsen...

Dyrlægebehandling til nødstedte dyr

Oversvømmelser i den indiske delstat Assam har også ramt mange dyr.

Siden juli har kraftig monsunregn skabt oversvømmelser, jordskred og ødelæggelser i den indiske delstat Assam. Vi hjælper tusindvis af dyr, der i fanget i...